Af Sabina Schmidt
Der har længe været diskuteret frem og tilbage hvad skærmbrug gør ved børns hjerner.
Nu mener forsker, at årsagen til hjerneforskellene skyldes alt det, som barnet går glip af – og ikke skærmbrugen i sig selv.
Men hvilken effekt har et stort skærmforbrug på små børn?
I et forsøg på at finde svaret på spørgsmålet har forskere i USA undersøgt 47 børns hjerner. Børnene var alle mellem tre og fem år gamle.
De spurgte forældrene om barnets skærmvaner, testede barnet med opgaver og undersøgte deres hjerner ved hjælp af en særlig MRI-teknik til afbildning af hjernen.
Forskerne fandt markante forskelle i børnenes hjerner, som, de mener, hænger sammen med barnets skærmbrug.
Det skriver forskning.no i en artikel bragt på Videnskab.dk. Disse resultaterne blev for nylig publiceret i tidsskriftet JAMA Pediatrics.
Forskerne undersøgte børnenes hjerner ved hjælp af en særlig MRI-metode, der egner sig til at undersøge hjernens hvide substans.
Uorganiserede
‘hjernekabler’
Hovedforskerne
bag studiet, John Hutton, beskriver til CNN den hvide substans som en
slags ‘telefonledninger’ mellem de forskellige områder i hjernen, som gør
områderne i stand til at kommunikere med hinanden.
Forskerne fandt, at den hvide substans var mere uorganiseret blandt børn, som havde mere tid foran skærmen end det umiddelbart er anbefalet, og som sad selv og dermed ikke delte skærmoplevelsen med en voksen.
Den hvide substans var mindre udviklet i de områder i hjernen, der har med sprog og andre grundlæggende læse- og skrivefærdigheder at gøre ifølge Cincinnati Children’s Hospital Medical Center.
Ifølge forskerne spiller færdighederne også en rolle i selvregulering og ikke mindst mental kontrol.
Børn, der brugte meget tid foran skærmen, scorede desuden lavere i forbindelse med opgaver om sprog og i forhold til begyndende læse- og skrivefærdigheder, indikerer studiet.
Det handler dog ifølge studiet ikke kun om den tid, som barnet tilbringer foran skærmen hver dag.
Børnenes forældre svarede på mange spørgsmål relateret til skærmbrugen, for eksempel:
- Har barnet adgang til skærmen, og i så fald hvor?
- Hvor ofte og hvor længe brugte barnet skærmen til daglig, og hvor gammelt var barnet, da det startede?
- Brugte barnet en skærm, umiddelbart før det skulle sove? I så fald hvad så det så?
Forskerne gav de forskellige svar ud fra en pointscore.
John Hutton og hans kolleger mener, at barnets skærmbrug korrelerer – kan kobles – med de forskelle, forskerne observerede i børnenes hjerner, men mere kan de ikke konkludere.
-Vi kan endnu ikke slå fast, om skærmtiden forårsager de strukturelle forandringer i hjernen, eller om det indebærer en risiko for hjerneudviklingen på langt sigt, siger John Hutton og fortsætter: -Men fundene taler for mere forskning for at afdække, hvad det betyder, og hvordan vi sætter de rigtige begrænsninger for brugen af teknologi.
Børnelæge Jenny Radesky, der er hovedfatteren bag American Academy of Pediatrics’ skærmtidsanbefalinger, mener, at studiets resultater er spændende, men at de ikke leverer en endegyldig konklusion. Hun var i øvrigt ikke selv involveret i det seneste studie.
-Vi ved, at barnets tidlige oplevelser påvirker hjernens udvikling, og medier er én af disse oplevelser. Men det er vigtigt, at forældrene er klar over, at fundene ikke viser, at meget skærmtid forårsager ‘hjerneskade’, oplyser hun til CNN.
Kilde: Videnskab.dk
