Af Signe Helveg Thomsen Fotos: Rybners, AAU Lars Horn og Esbjerg Gymnasium

Det moderniserede greb om verdenen trænger ind i danskernes bevidsthed. Det præger vores almene dannelse og indlæring, og vi introduceres for en bred vifte af teknologiske hjælpepræparater. I hjertet af senmoderniteten, er det så en afstand mellem mennesket og den fysiske verden, som vi står over for? Er det tendenserne, som udgøres af en doven tilgang, eller er debatten mere kompleks end som så?

I slutningen af sidste år, blev Danmark introduceret for chatbotten, ChatGPT – en dialog-specialiseret generator af en kunstig intelligent støbning, som er særligt benyttet af elever på gymnasier og videregående uddannelser. ChatGPT har vakt opsigt og bekymringer i en sådan grad, at en række universiteter i Danmark – herunder bl.a. Aarhus Universitet – har forbudt brugen af det digitale hjælpepræparat.

I henhold til debatten, er personer af forskellig status på uddannelsessteder i Esbjerg blevet interviewet med det formål at kaste lys over emnet fra ´autoritære briller´ såvel som ´studerende briller´ – og chatbotten skiller vandene!

ChatGPT: Vi skal have respekt, men også se om den kan anvendes!

Niels Chrestensen Hviid, rektor på Rybners Gymnasium STX, mener, at vi skal have respekt for ChatGPT, og i forhold til snyd, skal vi anse den på samme måde, som vi anser andre kilder til snyd: – I fremtiden kan det også være interessant at tage en snak om, hvordan ChatGPT kan integreres som en blandt mange dele i undervisningen, så vi kan undgå at frygte den og anskue den som en fare. Alle lærerne skal selvfølgelig suverænt selv bestemme, når det kommer til ChatGPT, men kunstig intelligens er noget, som vi skal forholde os til løbende i fremtiden. – lyder det fra rektor, Niels Chrestensen Hviid.

Bevidst om og bekendt med chatbotten er også Olav Geil, prodekan for uddannelse ved Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet i Esbjerg. Han udtrykker: – På sigt kan det være, at vi laver en politik, men vi er klar over, at det ikke er holdbart at forbyde kunstig intelligens. Det er kommet for at blive såvel som lommeregneren. – siger Olav Geil på en sådan måde, at han med sine udtalelser fremstår selvsikker i troen på en lys fremtid.

Sune Ahrenkiel, rektor på Esbjerg Gymnasium, er ligeledes blevet spurgt ind til chatbotten, og hertil svarer han: – ChatGPT er uden tvivl et taleemne, og det er noget, som vi tager i betragtning, men særlige tiltag er der ikke lavet. De regler der gælder for brugen af andre hjælpemidler, gælder selvfølgelig også for denne. – lyder det fra Sune Ahrenkiel.

Bekymret for den studerende fremtid eller ej, må vi erkende, at vi går noget i møde med en størrelse der er svær at definere: kunstig intelligens. Spørgsmålet er ikke om der findes en primitiv måde at stoppe udviklingen på; ej heller om digitaliseringen har medført et sammensurium af både gener og øget dygtighed – det ved vi at den har – men derimod er spørgsmålet nok nærmere, hvordan vi har tænkt os at forholde os til den. Vil vi negligere udviklingens tiltagen, vil vi forbyde den, eller vil vi omfavne den med en kærlig tro på, at fremtiden er i vores hænder?

“At gøre brug af ChatGPT er at springe over hvor gærdet er lavest!”

Gymnasielærer, Mads Christensen, er intet mindre end bekymret over den nytilkomne chatbot, og med skarp tunge udtaler han sig: – Kravene til elevers sproglige færdigheder og selvstændige tænkning forbliver de samme i fremtiden, som de er nu, uanset hvilke digitale hjælpemidler de har fået til rådighed. Derfor kan en afdigitalisering blive nødvendig, hvis eleverne bruger kunstig intelligens til at slippe for at skrive samt at tænke selv. – lyder det fra gymnasielæreren.

Godt nok er teknologien et produkt i lyset af senmoderniteten, og det er en integreret spiller på banen i henhold til dagligdagens forskellige gøremål – en ting vi anvender i rigt mål – men er distance til vores omverden, vores undervisning og vores læring en pris vi vil betale, blot for at kunne komme nemt til vejs ende? Og er dette overhovedet en aktuel bekymring?

”ChatGPT gør uddannelsen sårbar”

Gymnasieeleven, Lemoni Beccaglia, deler samme holdning som Mads Christensen, og hun mener ligeledes, at konfrontationen med digitaliseringens kraft er bekymrende. Hun frygter den mulige udvikling på hendes uddannelse, og hun siger følgende: – Jeg vil gerne have størst muligt udbytte af gymnasiet, og når man bruger ChatGPT, fratages man muligheden for at tænke selv, hvilket jeg synes er vigtigt at kunne. Jeg er ikke interesseret i, at en app skal bære mig igennem gymnasiet. – udtaler den unge gymnasieelev, som med sit korte kenskab til chatbotten allerede har set en skræmmende udvikling hos jævnaldrene.

En gymnasieelev af en anden holdning er Anton Hendry, som med sin dybe uenighed i henhold til ovenstående holdning, udviser sin begejstring for ChatGPT med følgende udtalelse: – Jeg bruger ikke appen til at skrive mine afleveringer for mig, men derimod bruger jeg den til at søge viden. Den fungerer som en mere præcis google – den er moderniseret. – lyder det fra trejdeårseleven på Rybners Gymnasium, STX. Han mener, at teknologien – og herunder chatbotten – er en selvfølge og en smagsprøve på dén verden, vi går i møde, og han siger følgeligt: – vi behøver ikke alle at elske teknologien, men på samme måde som vi må erkende, at himlen ikke altid er blå, må vi erkende at digitaliseringen har taget dets tilløb. –

Og måske er dette lige netop tilfældet. En evigblå himmel findes ikke. Ukomplicerede debatter findes ikke. En fremtid uden udvikling kan være grå og kedelig.

Dette er ting, som vi må tage i betragtning, når vi så ivrigt prøver at rationalisere hverdagens realiteter, sammenholdt med det faktum, at vi elsker at putte ting i kasser, og male dem sort/hvid.

ChatGPT er ikke sort/hvid. Det er ikke enten/eller.