Af Jan Poulsen.  

Først kom skiftet fra fiskeri til olie, og med det kommende stop for olieudvinding senest i 2050 er det nu tid til næste etape – vindindustrien. Men Esbjerg havn stopper ikke der, de kigger længere ud i fremtiden end det.  Derfor var det oplagt at tænke bæredygtighed, og det forsøger havneområdet nu at trække helt tæt på ved hjælp af især omfattende brug af data.

Dennis Jul Pedersen, Direktør for Esbjerg havn påpeger at miljøet fylder meget i de fremadrettede planer for havneområdet.

I slutningen af 2020 kom havnen derfor med i Getting to Zero Coalition, hvor havnen i fællesskab med andre dele af shippingindustrien arbejder mod at reducere CO2-udledningen fra sektoren samlet set med 50 pct. inden 2050.

-Det er fantastisk, at vi har fået en klimalov, og vi får vel også snart en bæredygtighedslov. Vi har for længst høstet de lavthængende frugter som at købe elbiler til havnen og få virksomhederne til at bruge grøn strøm, siger Dennis Jul Pedersen til Børsen.

-For ikke engang fem år siden var der altså ingen, der talte om bæredygtighed, lyder det fra havnedirektøren, der fra de nemme projekter er gået over til de sværere og mere indholdstunge.

Det seneste tiltag er et overvågningssystem udviklet i samarbejde med den amerikanske it-gigant Honeywell, der sammen med Esbjerg Havn har udvalgt 1200 målepunkter på havnen, som leverer data ind til en skræddersyet digital overvågningsløsning. F.eks. kan man se, hvor mange skibe, der er i havnen, og om de er tilsluttet havnens landstrømanlæg. Hvis de er koblet op på anlæggene, udleder de ikke CO2 og er dermed med til at gøre havnen mindre belastende klimamæssigt.

Da interessen for CO2 udslip begyndte kunne man se at havnen genererede et aftryk på 80.000 og 100.000 ton om året. Med IT-systemet kan de se, hvordan CO2-udledningerne er fordelt på de forskellige områder på havnen, på forskellige skibstyper, og hvor længe skibene er i havn. Når CO” udledningen i et område bliver for høj, lyser røde symboler op. Dermed kan man få overblik over hvor der kan sættes ind, og hvor man med fordel kan lave landstrøm og dermed skifte fra CO” udledning til grøn energi.

Det vurderes at den digitale sladrehank bliver et afgørende værktøj i målet om at nå en CO”- reduktion på 70% i 2030.

Dataløsningen er den første af sin slags i danske havne.