Fra maj til september sætter KomEsbjerg og Photocare, med Frank Leed fra Sædding Centret i spidsen fokus på de magiske lyse nætter.
Vi inviterer alle fotoglade sjæle til at deltage i vores spændende foto konkurrence, hvor temaet er en hyldest til de lyse nætter. Slip din kreativitet løs og fang de smukke øjeblikke fra solnedgang til solopgang.
Grib dit kamera eller mobil telefon og vær med til at fejre de nordiske nætters unikke skønhed. Uanset om du er amatør eller professionel, ser vi frem til at se verden gennem dine øjne.
Fantastiske præmier og æren af at få dine billeder fremvist venter!
Deltag i konkurrencen og lad os sammen skabe en visuel symfoni af flotte fotos fra Esbjergs og Fanøs lyse nætter!
Regler for Fotokonkurrencen “De Lyse Nætter” i Esbjerg og Fanø Kommune
𝟭. 𝗞𝗼𝗻𝗸𝘂𝗿𝗿𝗲𝗻𝗰𝗲𝗸𝗮𝘁𝗲𝗴𝗼𝗿𝗶𝗲𝗿
Børn op til 12 år
Unge 13-18 år
Voksne over 19 år
𝟮. 𝗧𝗲𝗺𝗮
Billederne skal vise, hvorfor Esbjerg og Fanø kommuner er Danmarks allerdejligste lokalområder.
𝟯. 𝗨𝗱𝘀𝘁𝗶𝗹𝗹𝗶𝗻𝗴 𝗼𝗴 𝗔𝗳𝘀𝘁𝗲𝗺𝗻𝗶𝗻𝗴
Alle indsendte billeder vises på Hovedbiblioteket i Nørregade de sidste 14 dage i september og derefter i Kultur og Fritidshuset i Skolegade i 14 dage. Publikum kan stemme på billederne på Hovedbiblioteket. De 10 billeder med flest stemmer vil blive vurderet af en dommerkomité, der udvælger 3 vindere i hver alderskategori. Vinderne præsenteres på KomEsbjergs og Photocare Esbjergs Facebook- og hjemmesider. Præmier overrækkes efter aftale, og vinderne adviseres via mail.
𝟰. 𝗙𝗼𝘁𝗼𝗽𝗲𝗿𝗶𝗼𝗱𝗲
Kun billeder taget mellem 5. maj og 8. august 2024 er gyldige. Billederne skal være taget efter solnedgang og før solopgang.
𝟱. 𝗗𝗼𝗸𝘂𝗺𝗲𝗻𝘁𝗮𝘁𝗶𝗼𝗻
Indsendte billeder skal kunne dokumenteres optaget i den nævnte periode. Dommerkomiteen skal kunne få adgang til data ved forespørgsel.
𝟲. 𝗜𝗻𝗱𝘀𝗲𝗻𝗱𝗲𝗹𝘀𝗲
Billeder skal indsendes til info@komesbjerg.dk senest 15. august 2024 kl. 12.00.
𝟳. 𝗔𝗳𝘀𝘁𝗲𝗺𝗻𝗶𝗻𝗴𝘀𝗳𝗿𝗶𝘀𝘁
Sidste frist for stemmeafgivelse på Hovedbiblioteket er lørdag, den 28. september kl. 13.00. Præmieoverrækkelsen foregår efter aftale.
𝟴. 𝗚𝗲𝗼𝗴𝗿𝗮𝗳𝗶𝘀𝗸 𝗕𝗲𝗴𝗿æ𝗻𝘀𝗻𝗶𝗻𝗴
Kun billeder taget i Esbjerg og Fanø Kommuner kan deltage.
𝟵. 𝗔𝗻𝘁𝗮𝗹 𝗜𝗻𝗱𝘀𝗲𝗻𝗱𝗲𝗹𝘀𝗲𝗿
Hver deltager kan indsende op til 3 billeder, som skal indsendes enkeltvis.
𝟭𝟬. 𝗢𝗽𝗹𝘆𝘀𝗻𝗶𝗻𝗴𝗲𝗿 𝘃𝗲𝗱 𝗜𝗻𝗱𝘀𝗲𝗻𝗱𝗲𝗹𝘀𝗲
Navn, adresse, alder, telefon og mail samt hvor og hvornår billedet er taget, skal oplyses.
𝟭𝟭. 𝗢𝗿𝗶𝗴𝗶𝗻𝗮𝗹𝗶𝘁𝗲𝘁
Kun billeder taget af den person, der deltager, accepteres. Ved deltagelse bekræfter du, at billedet er dit eget og at det ikke krænker tredjemands rettigheder.
𝟭𝟮. 𝗡𝗮𝘃𝗻𝗲𝗼𝗳𝗳𝗲𝗻𝘁𝗹𝗶𝗴𝗴ø𝗿𝗲𝗹𝘀𝗲
Deltagelse indebærer accept af, at dit navn kan blive nævnt i forbindelse med konkurrencen.
𝟭𝟯. 𝗗𝗶𝗴𝗶𝘁𝗮𝗹 𝗝𝘂𝘀𝘁𝗲𝗿𝗶𝗻𝗴
Digital justering er tilladt, men billedet må ikke være en kombination af flere forskellige billeder.
𝟭𝟰. 𝗕𝗿𝘂𝗴𝘀𝗿𝗲𝘁
Arrangørerne får brugsret til alle præmierede billeder til markedsføring af lokalområderne. Billederne må ikke overdrages til tredjemand uden aftale med fotografen, som beholder ejendomsrettighederne.
𝟭𝟱. 𝗣𝗥-𝗿𝗲𝘁
Ved deltagelse accepterer du, at arrangørerne kan bruge billederne til PR-arbejde, herunder præsentationer på udstillinger og offentliggørelse på internettet og sociale netværk.
𝟭𝟲. 𝗗𝗼𝗺𝗺𝗲𝗿𝗸𝗼𝗺𝗶𝘁𝗲́
Består af pressefotograf og ejer af KomEsbjerg.dk og modelbureauet Face to Face Lene Memborg, ejer af Photocare Frank Leed og en tredje endnu ikke udpeget dommer.
𝟭𝟳. 𝗕𝗲𝗱ø𝗺𝗺𝗲𝗹𝘀𝗲𝘀𝗸𝗿𝗶𝘁𝗲𝗿𝗶𝗲𝗿
Dommerkomiteen vælger vinderne ud fra motiv, udførelse, originalitet og evne til at skildre og tolke temaet.
𝟭𝟴. 𝗢𝗳𝗳𝗲𝗻𝘁𝗹𝗶𝗴𝗴ø𝗿𝗲𝗹𝘀𝗲𝘀𝘁𝗶𝗹𝗹𝗮𝗱𝗲𝗹𝘀𝗲
Deltageren skal selv indhente tilladelse til offentliggørelse fra identificerbare personer på billedet.
𝟭𝟵. 𝗔𝗻𝘀𝘁ø𝗱𝗲𝗹𝗶𝗴𝘁 𝗜𝗻𝗱𝗵𝗼𝗹𝗱
Billeder med anstødeligt indhold vil blive slettet.
𝟮𝟬. 𝗕𝗶𝗹𝗹𝗲𝗱𝗸𝘃𝗮𝗹𝗶𝘁𝗲𝘁:
Billederne skal være minimum 2.400 x 1.600 pixels og indsendes som JPG, RAW, DNG eller TIFF. Filen må maksimalt være 10Mb.
𝟮𝟭. 𝗩𝗶𝗹𝗸𝗮̊𝗿 𝗼𝗴 𝗕𝗲𝘁𝗶𝗻𝗴𝗲𝗹𝘀𝗲𝗿
Ved at indsende billeder accepterer du konkurrencens vilkår og betingelser
𝟮𝟮. 𝗣𝗿æ𝗺𝗶𝗲𝗿
Førstepræmie i alle alderskategorier: Et spejlløst Sony A 6000 kamera fra Photocare, samt print af vinderbilledet i 70 x 50 cm, lamineret og i sort ramme.
Andenpræmie: Print af vinderbilledet i 40 x 30 cm, lamineret og i sort ramme.
Tredjepræmie: Print af vinderbilledet i 30 x 20 cm, lamineret og i sort ramme.