Tekst & fotos: Ebbe Salomonsen

Syd for Danmarks ældste by, Ribe, er der siden 1992 blevet opbygget et rekonstrueret miljø, som levendegør den kultur, der var grundlaget for storhed i Ribe og resten af Danmark.

På baggrund af arkæologiske fund er landsbyen, havnen, kirken og markedspladsen blevet genskabt så vi i nutiden kan komme så tæt på vikingetiden, som muligt. En tidskapsel, som vidner om Ribes og Danmarks storhedstid. Ribe hed i 700 -tallet ”Ripa” og var en handelsplads, fra år 710 – 750, Ripa Havn er fra år 750, Ripa By fra år 825, Ansgar Kirke fra år 860, vikingetiden som var fra omkring år 850 – 1050.

Ribe Vikingecenter er et oplevelses- og forsøgscenter, der ved hjælp af rekonstruktioner, levende historie, drama, aktiviteter og events, formidler vikingetidens mange aspekter og udvikling i en skelsættende periode i Danmarks historie og kultur. Alt fra skibsbyggeri, handel, trosskifte og dannelsen af Danmark bliver belyst på en spændende måde, som fanger på store og små.

 En gruppe elever fra en skole er på besøg og skal i dag være ”trælle”. Igennem aktiviteter oplever de forskellige tidsperioder. En af de fastansatte på centeret fortæller om centerets indretning, og om at gå fra år 700 til år 800 samt hvor meget der er sket. Landsbyen har ændret sig, husene er blevet bedre, og der er sket nye ting. Hver gang mænd og kvinder er draget ud i verden i de nye skibe, som er blevet bygget, og som bragte dem rundt i verden, kom de tilbage med ny viden fra f.eks. Syd Europa, Irland, de nordiske lande og langt ind i Øst Europa. Alt sammen noget, som har udviklet Danmark, og gjort det til det land, som det er i dag.

Hos Ribe vikingecenter vil du blandt andet kunne besøge langhuset, som er et fællsrum hvor der laves mad og andre håndværk så som arbejde med læder eller uldgarn på væven. Det er også i langhuset, at mange ting planlægges og tilrettelægges. Uden for huset er Karin Nielsen i gang med at spinde en uldtråd af uld fra får og hun bruger tenen som snore rundt og spinder en tråd. Det er starten på at fremstille et stykke stof, som kan være en skjorte eller kjole. Det kræver mange times arbejde og derfor var stoffer og skin en værdifuld og eftertragtet handelsvare.

Går man videre ud foran stalden, er de frivillige i gang med at gøre hesten klar til en ridetur. Det gode vejr skal udnyttes, og også læderarbejdet er flyttet udenfor så det kan blive klar til syning. Ali er i gang med at snitte et skaft til en økse, og selvom han synes at opgaven er en smule kedelig er humøret stadig højt.  Tobias har ansvar for at der kommer luft til kullet ved hjælp af to blæsebælge og en jernplade som bliver varmet op og rødglødende. Efterfølgende bruger Thor en hammer med et rundt hoved, for at kunne forme det så det kan placeres i midten af skjoldet af et skjold, og beskytte hånden der styrer skjoldet i kamp. Der er altså mange opgaver på sådan en dag i vikingetiden, og det sætter dagligdagens gøremål i perspektiv.

Landsbyen er placeret på toppen af en bakke for at undgå at der løber vand ind på det lerklinede gulve og vægge. Bemærk at huset er bygget op på et skelet af kraftigt tømmer og stører felter er flettet med pilegrene og klinet med ler. På markedspladsen sad en kvinde fra Belgien og flettede en snor. Ved siden af hende sad kurvemageren og var lige begyndt på en mindre kurv. Også på handelspladsen er der nok at give sig til. Der farves uldgarn med en rød farve, tækkemanden er i gang med at reparere husets tag, en kvinde syer et klæde, og en mand udhuler et stykke træ.

Også gæsterne på vikingecentret kan deltage i de mange aktiviteter. Her er blandt andet mulighed for at prøve en snitte i en pind, og få en fornemmelse for hvor meget der skulle til for at fremstille ting til et husbyggeri eller landbruget. Et stykke stof er vævet og er nu syet sammen, syningen er lidt tyk, men ulden kan sammenpresses ved at banke, og det kan gøres ved hjælp af en træklods.

Denne landsby er bygget af træ, med flettet indhegning til dyrene. Det er den hustype som er de ældste, og senere blev andre huse forbedret, hvilket tydeligt ses ved det hus hvor beboerne sidder udenfor og indtager et måltid. Husets konstruktion er nu en helt anden, men stadig med flettet pil og klinende vægge, dog med en forstærkning af ydermuren.

Nye afgrøder kommer til Danmark og krydderurter, krydderier, kornsorter og nye planter, der ikke har været kendt i Danmark før. Når en viking eller en handelsrejsende kommer hjem fra det store udland, bliver de nye ting brugt og værdsat i landsbyen i landsbyens køkkenhaver. 

Et skib er kommet ind til Bipa Havn med sin last og denne gang er det en træl, som er til slag, der er en del skrig og uro på skibsbroen. Der sættes stor pris på en god handel, men det er ikke nemt at blive enige, for hvor meget kan trællen og er der sygdomme m.v. De mange gæster der har ville overvære handelen og se trællen. Gæsterne er nu ved at forlade stedet, og i et øjeblik hvor der ikke bliver holdt øje med trællen, ser hun sit snit til at stikke af, men bliver hurtigt indfanget og under skrig og skål bæres hun tilbage og handlen kan nu afsluttes. En barsk side, af det som en hverdag i vikingetiden også indeholdte. Ribe Vikingecenter har åbent fra maj til slutningen af oktober, og det er en perfekt måde at få sat dagligdagen i perspektiv på, mens man lærer om hvad Danmark var engang, hvad det er i dag og hvad Danmark bliver i fremtiden. Alt sammen med rødder tilbage til vikingetiden.