Af Mai Møller Christensen Fotos: RED STAR / Ole Joern


Koreograf Caroline Sander Jepsen griber entusiastisk om skuldrene på en lille seksårig dreng.

.-Hvor er du bare god! Du kommer helt rigtigt ind. Og så husk at du skal være foreeeelsket i Hodja. Stræk armene frem mod ham.

Drengen nikker, strækker armene, ler. Finder det tydeligvis urkomisk, at han som dreng skal spille en af sultanens mange koner, som bliver helt vild i skørterne af at møde Hodja, men som teaterbarn kan man lidt af hvert. I en anden scene skal han spille en fræk dreng i gaden, og han skal også sige en enkelt replik.

Vi er i det store blå telt i Nørreskoven, hvor Esbjerg Børne- og Ungdomsteater traditionen tro opfører deres store sommerstykke, i år med spilledage fra 1. til 10. juni. Ikke færre end 92 børn, unge og voksne træder ind på scenen, når der skal pustes liv i kludene på Hodja fra Pjorts farverige persongalleri. Den yngste fire år og den ældste 66.

21-årige Victor Holmgaard Bjerrum er instruktør i år, og det er hans og koreografens finpudsning, der arbejdes på, da vi er på besøg. Lige nu er der ikke publikummer, så skuespillerne har endnu ikke har klædt sig i de henholdsvis sandfarvede og storspraglede klæder, som hører til ørkenfolket i byerne Pjort og Petto, men den orientalske stemning er alligevel ved at indfinde sig. I jeans og H&M-bluser svinger børnene hofterne, så enhver østerlandsk mavedanser havde været misundelig, og med energiske fagter og høje råb imiteres et gadebillede fuld af kamelsælgere, krukkemagere og appelsin-stjælende børn.

-Jeg spiller Ayshia i år. Hun er en af anførerne for de snuskede og beskidte lommetyve, som bliver kaldt for ”Rotterne”. Ayshia er en meget modig og stærk pige, som er barsk udadtil, men kærlig og omsorgsfuld indeni, og det er en virkelig fed rolle at spille. Jeg får lov til at have attitude og vise min værste side frem, forklarer 14-årige Roberta Chili Lily Margrethe Joern, som har spillet med i sommerstykket i hele otte år.

-Det hele startede med, at min mor og jeg var taget en tur i Nørreskoven for at se deres sommerstykke det år, hvor det var Robin Hood. Lige i det øjeblik en heks trådte ind på scenen, var jeg solgt. Jeg ville spille teater! Så min mor skyndte sig at tilmelde mig næste års sommerstykke, fortæller hun.

Spøgelser bag tremmer

Sådan lyder mange af teaterbørnenes historier. At de egentlig bare skulle med deres forældre ind at se en forestilling på et tidspunkt, men da de trådte ud gennem teltdugen bagefter, var verden ikke længere den samme. Indgangsbilletten måtte hjem og veksles til en teaterindmeldelse.

Niårige Magnus Emil Morberg, som i år spiller en del af Pjorts befolkning, blev dog inspireret på en anden måde. En fra hans klasse på Sønderrisskolen Aura gik til teater og var så begejstret, at Magnus Emil blev smittet. Siden har hans storebror Malte Emil også fået øjnene op for det, så i år spiller begge brødre med, mens Magnus Emil havde sin debut sidste år i jubilæumsforestillingen ”Livet er et eventyr”.

-Det er spændende at skulle ind på en stor scene og være en figur, som ikke er dig selv, foran et stort publikum. I år skal jeg være en dreng, der bor i byen Pjort, og jeg skal også have spøgelseskostume på og danse en dans bag tremmer til ”Brummesangen”. Fængselsscenen er den, jeg allerbedst kan lide, men det hele er sjovt. Jeg kan godt lide at klæde mig ud og skulle opføre mig som sådan en dreng i ørkenen, for det har jeg aldrig prøvet før, siger Magnus Emil Morberg.

Han fremhæver også den sociale side af at være med. Det er lige før, at selve timerne i rampelyset blegner i forhold til den enorme oplevelse, det er at træde ind i teaterfællesskabet. Rundt ved teltet leger og hygger store og små på tværs af alder, de voksne står i caféen eller ordner ting i kostume- og makeupteltet, eller de sidder på tæpper på græsset og drikker kaffe med hinanden og siger ting som at ”Sommeren vil altid komme i det øjeblik, hvor teltet rejses i Nørreskoven”.

-Jeg har fået nye venner herude, og det har min mor vist også. Det er noget af det, jeg rigtig godt kan lide. At man får mange nye venner, og en på tre år og en på 15 kan sagtens blive venner og lege sammen. Der er plads til alle. Og så spiller jeg heller ikke Roblox i den tid, hvor jeg er herude, siger Magnus Emil med et skævt smil.

Teater versus TikTok

Han er ellers vældigt glad for netop dét spil, og det vil da også være løgn at sige, at han ikke nogle gange har tænkt på, om skærmen ikke lige kunne komme med ud i skoven. Men der er så meget andet at foretage sig i ventetiden under øvning og opførelse. Fangeleg. Gemmeleg. Kastelege. At sidde sammen på græsset og snakke og spise snacks.

Roberta Joern kan godt genkende det med, at de sociale medier pludselig glider væk derude i skoven:

-TikTok er klart en tidssluger i min hverdag. Men det med at være social og mødes med folk, der har samme interesse som dig, er bare langt federe end at scrolle på TikTok hele dagen. Jeg siger ikke, at jeg ville kunne undvære TikTok, men hvis jeg skulle vælge mellem TikTok og teater, ville teater klart ligge som min førsteprioritet.

Både Magnus Emil og Roberta kan desuden mærke, hvordan skuespillet – og ikke mindst i Nørreskoven over for hundredvis af publikummer hver aften – har givet et ordentligt puf til den generthed, de ellers begge har som en del af deres personlighed.

-Jeg kan tydeligt mærke, at jeg har udviklet mig som person, efter jeg er begyndt at spille teater. Jeg er blevet mere udadvendt og åben. Jeg begynder at mærke nu, hvor meget gavn jeg har fået af det, for fremlæggelser og jobsamtaler er ikke noget, jeg synes er ubehageligt. For mig er det fuldstændig ligesom at stå på en scene foran et publikum og sige de replikker, jeg har øvet mig på tusindvis af gange, smiler Roberta Joern.

Hun har selv været med til at sætte et stykke op tidligere i år, nemlig ”Karius og Baktus”, hvor hun spillede den ene af de slikgale tandbakterier. Og hun drømmer om at blive professionel skuespiller og leve af det en dag. Det er tydeligt, at teatret bliver en offline virkelighedsflugt fra den travle hverdag, hvor børn og barnlige sjæle får lov til at lege og leve.