Af Redaktionen

Handicapkompenserende ordninger er et effektivt værktøj til at få mennesker med handicap i job, men ofte lever ordningerne et lidt hemmeligt liv i kommunerne. Et projekt, som er finansieret af Beskæftigelsesministeriet, hvor medarbejdere i jobcentre i 12 kommuner opkvalificeres til at bruge ordningerne bedre, vækker optimisme.

Personer med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan i mange tilfælde få bevilliget en handicapkompenserende ordning, der kan kompensere for de barrierer, som vedkommende møder i forhold til job. Den personlige assistent må hjælpe med de ting, som personen med funktionsnedsættelse ikke selv kan udføre. Drejer det sig om hukommelsesbesvær, kan det fx være personlig assistance til at strukturere hverdagen.
I dag bliver ordningerne i de fleste tilfælde tildelt personer med en fysisk funktionsnedsættelse, og til mennesker, som allerede er i job. Men potentialet i ordningerne bliver ikke udnyttet godt nok.

De kan dog bruges langt bedre. Eksempelvis over for borgere med psykiske funktionsnedsættelser som autisme, hukommelsesbesvær eller ADHD. Det forklarer Carsten Lunden, seniorkonsulent hos videns- og netværkshuset Cabi. Han er desuden leder af projektet Flere med kognitive handicap i job, hvor nøglemedarbejdere i 12 jobcentre fordelt over hele landet får et kompetenceløft, så de kan bruge ordningerne bedre og over for andre borgere end de plejer.

-Vi skal give flere muligheden for at bruge deres kompetencer på arbejdsmarkedet og lade handicap fylde så lidt som muligt, og der er de handicapkompenserende ordninger meget velegnede. Derfor skal vi opkvalificere medarbejderne i jobcentrene med viden om en række forskellige udfordringer, men også viden om, hvordan og hvornår de kompenserende ordninger kan bruges, siger Carsten Lunden.

Og noget tyder på, at medarbejderne i jobcentrene får øjnene op for potentialet i ordningerne.

-I et af jobcentrene var ledelsens forventning, at ca. 50 personer kan komme i job som følge af den kompetenceudvikling, deres medarbejdere får. Men nu, hvor undervisningen er afsluttet, forventer medarbejderne selv, at de kan få 350 personer i job. Det er et ambitiøst mål, og det viser, at der er et stort potentiale. Og også i de andre jobcentre ser vi, at medarbejderne ser store muligheder for at få flere i job. Jeg tager det som et udtryk for, at undervisningen giver mening for dem, og at de kan bruge den til noget, siger Carsten Lunden.

En vigtig pointe i forbindelse med undervisningen er også, at medarbejderne i højere grad skal bruge ordningerne over for personer, som endnu ikke er i job. Mange personer, som er på kontanthjælp, eller unge, der endnu ikke er i uddannelse har kognitive funktionsnedsættelse, og her er der potentiale.
Beskæftigelsesministeriet har bevilliget 5,1 millioner kr. til at gennemføre Flere med kognitive handicap i job, og projektet bygger på erfaringer, som Cabi tidligere har gjort sig i projektet Kompensation til flere, som ligeledes var finansieret af midler fra Beskæftigelsesministeriet.