Af Redaktionen
Politiet søger vidner, der kan have set gerningsmanden. Forsøget på røveriet fandt sted torsdag, kort efter midnat, mod restauration King George i Skolegade. Gerningsmanden er høj, muskuløs og var iført sort tøj. Syd- og Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp i forbindelse med efterforskningen. Manden var iført en sort hue, der dækkede ansigtet og truede med en kniv, hvor han på gebrokkent engelsk råbte til bartenderen ”Give me the money”. Han fik dog intet udbytte, da bartenderen nægtede at udlevere pengene og dette fik gerningsmanden til at forlade stedet. Signalement af gerningsmanden Mand Cirka 185 centimeter høj Bred/muskuløs kropsbygning Lys hudfarve Var iført mørkt tøj Gerningsmanden er efter røveriforsøget set løbe ned ad Skolegade i retning mod Torvet og herfra formentlig videre mod McDonald’s. Politiet søger vidner, der kan have set gerningsmanden. Politiet er især interessereret i at komme i kontakt med to personer, der sad på en bænk over for King George og spiste pizza, da gerningsmanden indfandt sig på restaurationen. Hvis vidner ved skøjtebanen på Torvet har set gerningsmanden, da han løb væk fra stedet, bedes de kontakte Politiet der træffes på 1-1-4