Af Sabina Schmidt

Tinder vil tilbyde intime baggrundstjek af potentielle kærester og sexdates, så man er sikker på at tage det rigtige swipe.

men er det smart eller bare totalt grænseoverskridende?

Holdningerne er uden tvivl voldsomt delte om den nye funktion, som i første omgang kun de amerikanske kærlighedssøgende snart kan købe sig til på Tinder.

Ifølge The Verge har firmaet bag den store dating og sex-app nemlig købt sig adgang til teknologi, der med blot et efternavn eller et telefonnummer kan lave et intimt baggrundsstjek på dit crush.

Målet er at sikre brugerne mod at møde en person, der allerede er kendt for at være voldelig eller en stalker. Systemet betyder, at man direkte på Tinder kan få svar på, om en potentiel kæreste eller sexdate har været anholdt eller har en dom for voldelige forbrydelser, chikane og andre former for personfarlig kriminalitet.

Man kan også, om der er lavet et tilhold mod personen. For eksempel fra en tidligere kæreste der nu bliver stalket og har brug for myndighedernes hjælp til holde sin ex på sikker afstand.
Bør man overveje at tilføje lignende herhjemme?