Af Redaktionen

Komikerne Lars Strøm og Mads de Krak der begge har oplevet en stor sorg, er derfor de særligt udvalgte til en comedy-aften i Treenighedskirken, hvor aftenens emne netop er sorg.

Det er mandag den 11. november kl.20.00 at Treenighedskirken byder velkommen til en Comedy-aften med emnet “sorg”. Og egentlig var det sorggruppen for unge i Treenighedskirken, der fik stablet arrangementet på benene. Sorggruppen er et gratis åbent tilbud, hvor unge kan møde andre unge og tale om svære emner forbundet til sorg.

Sorg oplever vi som et meget svært emne at tale om, særligt blandt unge mennesker. Derfor er det oplagt at servere ”det at tale om sorg” på forskellige måder.

Lars Strøm mistede for få år siden sin nyfødte søn og har lavet et comedyshow om at tackle sorgen. Mads de Krak mistede sin mor og har fundet en mere medgørlig og sjov vinkel at kommunikere et svært emne som sorg ud på.