Af Redaktionen

Fra og med torsdag den 11. november er Covid-19 igen en samfundskritisk sygdom.

Epidemiudvalget i vedtaget, at Covid-19 fra torsdag igen kategoriseres som en samfundskritisk sygdom i en periode på én måned.

-Vi ved, at stigninger i smitten kommer med en hale af stigninger i indlæggelser. Så selvom vi har godt styr på epidemien og en høj vaccinationstilslutning, er vi nødt til at handle nu. Det er rettidig omhu. Jeg er derfor også meget glad for, at et bredt flertal i Epidemiudvalget netop har bakket op om indstillingen fra vores epidemikommission og de uafhængige eksperter om at kategorisere Covid-19 som samfundskritisk og at tage coronapasset i brug igen. Siger sundhedsminister Magnus Heunicke.

Samtidig er det besluttet at forkorte varigheden af gyldigt coronapas for immunitet efter tidligere smitte fra 12 måneder til 6 måneder. Det sker bl.a. på grund af nyere viden om vigende immunitet sammenlignet med vaccination.

Samtidig sænkes aldersgrænsen fra 16 år til 15 år for krav om coronapas.

Der vil også blive genindført coronapas på en række områder i samfundet. En samlet oversigt over steder, der fra fredag kl. 6.00 kræver coronapas kan ses på coronasmitte.dk.