Af Redaktionen

Carsten Svoldgaard står bag Fanø-baserede CSB Island Entertainment, som i år kan fejre 25 års jubilæum.
Selskabet er dog langt fra lille og lokalt, og konkurrerer på internationalt plan i underholdningsindustrien. De har igennem årene præsenteret så store navne som bl.a. Sir Elton John, Kiss, Tom Jones, André Rieu og Disney on Ice. Desuden har CSB selv stået bag produktionen af flere forskellige events og shows, bl.a. “The Show – a Tribute to Abba”, der turnerer i hele verden.

Selv fastlår jubilar Carsten svoldgår, at det er blevet sværere at konkurrere i branchen. Publikum kræver i dag topnavne – De allerstørste stjerner. Derfor er kapitalkravene vokset betragteligt. Samtidigt kæmper de største internationale udbydere benhårdt.

Carsten Svoldgaards søn, Kenneth Svoldgaard, er vicedirektør i firmaet, som i år desuden udvider med et nyt forretningstiltag, Sport & Entertainenment, som bl.a. vil involvere forskellige events med sportsfolk, og arrangement af rejser til events rundt om i verden. I en nær fremtid står de således bag fan-oplevelsen Liverpool: Legends on tour, hvor man kan møde nogle af de forsvarende Champions League mestre.