Af Redaktionen

Børnene føler sig hørt, tre ud af fire trives meget bedre, og for næsten alle lykkes det at lave en plan for holdbare løsninger. Så godt virker Esbjerg Kommunes familierådslagninger, der inddrager familie og netværk, når et barn mistrives. Det viser omfattende forskning i metoden, som nu bliver udvidet til klasserådslagning på skolerne.

1156 gange siden 2014 har Esbjerg Kommune holdt familierådslagninger, fordi der har været bekymring for trivslen hos børn eller unge. Det betyder, at 6287 børn, forældre og personer fra familier og netværk har deltaget i rådslagningerne sammen med 750 socialrådgivere, lærere eller pædagoger.

Esbjerg Kommunes gode erfaringer med metoden bakkes nu op af omfattende forskning, som kommunen i de seneste år har foretaget i tæt samarbejde med UC SYD. Forskningen dokumenterer, at det har en tydelig positiv effekt på det enkelte barns situation, når forældre, bedsteforældre, familie og netværk bliver inddraget i udfordringer og løsninger.

-Undersøgelsen er unik og viser med al tydelighed, at Esbjerg Kommunes arbejde med at implementere, udvikle og kvalitetssikre familierådslagning har båret frugt. Der er meget fine positive resultater. Kommunen har udviklet og perfektioneret børneperspektivet, og der er opbygget en betydelig faglig kapacitet, fortæller docent og ph.d. Bo Morthorst Rasmussen fra UC SYD, der har stået for rapporten.

Familierådslagning som metode tegner en lige linje til Esbjerg Kommunes fokus på altid at tage udgangspunkt i situationen for det enkelte barn og sætte løsninger i værk, der passer til de konkrete behov. Samtidig er det afgørende at inddrage forældrene og anerkende deres ansvar. Her fungerer familierådslagningen godt, både i forebyggende indsatser og når der er sociale udfordringer eller konflikter i spil.

-Tallene ligger meget højt, når det handler om, at børnene og de unge kommer i fokus og føler sig hørt, og de oplever samtidig en større forståelse fra deres egen familie og de professionelle. Det fortæller os, at vi har fat i det rigtige, fordi det giver børnene og de unge bedre mulighed for aktivt at handle i deres egen familie og forbedre deres situation, siger Anne-Mette Sandgaard, koordinator for Familierådslagning i Esbjerg Kommune.

I Esbjerg Kommune er der ingen tvivl om, at familierådslagning er en succes, og derfor fortsætter indsatsen med at få børn og unge tilbage i trivsel. Der er stort potentiale i metoden, som nu bliver videreudviklet til klasserådslagning for at støtte inklusionen i skoleklasserne.

-Klasserådslagning kan styrke elevernes indflydelse, læring og trivsel i klassen og samtidig sikre, at forældrene bliver inddraget i deres barns og klassens fællesskab, siger Anne-Mette Sandgaard.

Fakta om familierådslagning

Når der opstår bekymringer om et barns sundhed, trivsel eller udvikling, er familierådslagning en metode, hvor man samler ressourcerne i og omkring barnets familie. Barnet er hovedperson i familierådslagningen, hvor forældre, bedsteforældre, familie og netværk inddrages på møder med tydelige rammer og på forhånd definerede spørgsmål, som en initiativtager (socialrådgiver, pædagog eller lærer) og en samordner koordinerer. Samtalerne bringer familie og netværk tættere sammen omkring en løsning, som familien får indflydelse på og ansvar for.