Af Sabina Schmidt

Man skal efterhånden køre langt for at finde en kommune i Danmark, der ikke har investeret skattekroner i en tilflytterkampagne med slagord som ‘grøn generation’, ‘go green’ eller ‘tæt på naturen’.

Men hvor grøn er din kommune egentlig, når det så kommer til stykket? Det kan du få svaret på nu.

Danmarks Naturfredningsforening har i samarbejde med forskere på Aarhus Universitet sat sig for at kortlægge naturen i Danmark.

De har udgivet Naturkapitalindekset, der rangerer landets kommuner efter, hvor mange levesteder for truede arter de er leveringsdygtige af.

Bykommuner i bund
Ikke overraskende er det bykommuner som Rødovre, Frederiksberg og Glostrup, der skraber bunden, mens Fanø og Læsø er nummer et og to.

Helt forudsigelig er listen dog ikke. København ligger for eksempel nr. 27.

For selv om et kommunekort ser grønt ud fra oven, er det ikke nødvendigvis et paradis for planter og dyr.

Landbrugsareal og produktionsskov er nemlig lig med natur af lav kvalitet, og her har de truede arter svære levevilkår, oplyser Danmarks Naturfredningsforening.

Indekset er hård læsning for en lang række borgmestre i Danmark. Alle kommuner får en score, og der er kæmpe forskel på top og bund.

Du kan et uddrag af listen herunder.

Naturkapitalindekset

  1. Fanø (87)
  2. Læsø (81)
  3. Tårnby (75)
  4. Lyngby-Taarbæk (64)
  5. Furesø (57)
  6. Rudersdal (54)
  7. Halsnæs (53)
  8. Gribskov (48)
  9. Hillerød (47)
  10. Helsingør (46)

…………….

  1. Glostrup (10)
  2. Frederiksberg (8)
  3. Rødovre (7)