Af Sabina Schmidt

At kompostere sit affald har man næsten altid gjort og med god grund. Det er godt for miljøet og vores planet, at genbruge alt sit organiske affald som: madvarer, haveaffald osv.
Ved at kompostere det, og så derefter kunne bruge det som gødning i sin have.

Ved at bruge kompost i sin have, får man et større udbytte af sine planter og blomster. Det tilfører ekstra næring til dine planter og du vil få en flottere og sundere have – helt uden kunstige tilsætningsstoffer.

Succesfuld kompostering

I princippet kan du lave en kompostbunke i din have, uden nogen form for beholder eller ramme. Men du vil med sandsynlighed komme til at opleve, at det lugter en smule fra din kompostbunke og det gør det, fordi det organiske materiale bliver nedbrudt. Hvis du vælger at lave en åben kompostbunke, er det vigtigt at den er placeret solrigt og holde det fugtigt.

Hvis du vil lykkes med effektiv kompostering, er det vigtigt at man holder det hele fugtigt, tilfører ilt og holder det varmt. Derudover er det vigtigt at det du kommer i din kompostbunke, er en blanding mellem haveaffald og køkkenaffald. Et godt råd er også at skærme af, så dyr, ikke har adgang til din kompostbunke. Oplever man alligevel udfordringer med komposteringen, kan man med fordel anvende kompostgær, som fremskynder processen.

Brug en kompostbeholder

Du kan også med fordel bruge en kompostbeholder. En kompostbeholder kan både være lukket og åben. En åben kompostbeholder, holder på komposten så det ikke bare ligger i en bunke, men der er samling på det. En åben kompostbehandler, kan laves selv eller købes i træ eller galvaniseret stål. Ved brug af en lukket kompostbeholder, holder den på fugten og varmen og så holder den rotter væk fra din kompostbunke. En lukket kompostbeholder sikrer at de organismer der sørger for komposteringen, trives rigtig godt.

KomEsbjerg Gødding