Af Lene Memborg
Vi er mange der allerede kender den stilige Good Girl-duft fra Carolina Herrera, der er elegant emballeret i en flakon formet som en eksklusiv stiletsko. Nu har den amerikanske modeskaber lanceret det maskuline modstykke i form af en ny Bad Boy.
Ifølge Carolina Herrera er duften skabt til ham, der er stærk, sensitiv, kraftfuld og empatisk, heroisk og sårbar – og som viser sit mod ved også at turde udtrykke sine følelser. Det kunne lyde som tidens drømmemand.
Bad Boy-duften er en orientalsk inspireret duft, hvor modsætninger mødes i blandt andet lys salvie, grøn bergamot og peber, blandet med tonkabønne, kakao og rav.
Flakonen er udformet som et lyn i en mystisk midnatsblå farve der står solidt fast på en gylden bund.
Udover Eau de Toilette i to størrelser fåes også en deodorant-spray og en deodorant-stick. Priserne starter ved 250 kroner.
Mon ikke Bad Boy hurtigt vil finde sin plads på badeværelses hylderne.