Af Redaktionen

Så er det atter blevet tid til Esbjerg Kunstmuseums traditionsrige kunsthåndværk og designmarked.

Efter et par år med corona-nedlukninger og forsamlingsforbud slår kunstmuseet i Havnegade igen dørene op til en dag fyldt med ny inspiration og unikke julegaveideer.

Lørdag den 20. november kl. 10 til 16 vil museet således summe af liv, når en lang række designere og kunsthåndværkere indtager museets udstillingssale med deres stande. Der er GRATIS adgang hele dagen!

Mød Julia Claydon-Smith der under navnet Pavone sælger unika kimonoer, designer og formgiver Jesper Sand, porcelænsmagerne Mia Jensen/Mia Bella og Louise Maagaard, keramikerne Gitte Vammen Jørgen[1]sen, Jytte Lysgaard, Randi Platz og Bibi Hansen, smykkedesignerne Marianne Farup-Hansen og Birthe Sørensen fra Ancilla, Betina Leth Trampedach, der arbejder med illustration, klip og keramik, Mona Thy/ThyDesign, som præsenterer både tekstil, læder og beton, Lone Pierri Enevoldsen fra Fanøkluden, der sælger strik og håndsyede designs, Maria Svendsen fra by pippip, som arbejder med smykker og tekstil, Karen Segall, der udfolder sig i krydsfeltet mellem tekstil og tegning og endelig Fanø Bryghus, som stiller op med deres fantastiske craft beer til julens fester og gaver.

De dygtige kunstnerspirer fra BGK – Kulturskolens Billedkunstneriske Grundkursus har igen i år fået lov til at være med, og vil i deres stand præsentere og sælge grafiske arbejder, tegninger og prints. I løbet af dagen har alle, børn som voksne, desuden mulighed for at tage plads ved det store jule-klippe[1]krea-bord, hvor museets formidler giver både en hjælpende hånd og nye ideer til, hvordan man kan omsætte flotte kunstplakater til julepynt og skønne, personlige designs.

Café KULISSEN har åbent hele dagen og serverer over middag gløgg og æbleskiver i foyeren.

Dagen igennem er der naturligvis også mulighed for at opleve museets særudstillinger, bl.a. den præmie[1]rede og anmelderroste udstillingssatsning Wunderkammer 3 – DNArt, skabt i samarbejde med DNA[1]forskere. I udstillingen træder man ind i en forunderlig verden mellem udstilling og laboratorium, fortid og fremtid, virkelighed og fantasi.

OBS: Der skal medbringes gyldigt coronapas.