Af Redaktionen

Ny stor analyse viser, at mennesker med psykisk sygdom i gennemsnit dør tidligere, tjener mindre, oftere er uden arbejde og har lavere uddannelse sammenlignet med resten af befolkningen. Det kalder på handling i den kommende psykiatriplan, mener Sophie Hæstorp Andersen.

Mennesker med psykiske lidelser klarer sig i gennemsnit dårligere i livet end mennesker uden. Det viser en helt ny analyse, der i dag præsenteres på Danske Regioners generalforsamling.

Uligheden ses på mange måder: Sammenlignet med resten af befolkningen dør mennesker med psykisk sygdom i gennemsnit tidligere, ligesom de i højere grad står uden for arbejdsmarkedet. De har også gennemsnitligt en mindre indkomst og lavere uddannelse.

Tallene bør tages dybt alvorligt, mener formand for Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg, Sophie Hæstorp Andersen.

– Hundredtusindvis af mennesker i Danmark lider i dag af psykisk sygdom. Det er dig og mig, vores familier, venner, kollegaer og naboer. Derfor er det også bydende nødvendigt, at vi som samfund tager et markant opgør med den store ulighed i levevilkår og gør det til en central målsætning i 10-årsplanen for psykiatrien.

Hvis vi skal gøre op med uligheden, er der nødt til at være klare krav både før, under og efter selve behandlingen.

Sophie Hæstorp Andersen,
Formand, psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner          KomEsbjerg Psysiske

Kræver fokus i psykiatriplan

Ifølge Sophie Hæstorp Andersen kan særlige indsatser som eksempelvis tidlig opsporing, behandling og hurtig opfølgning gøre en stor og positiv forskel. Derfor bør det ifølge hende også være vejen frem i den kommende psykiatriplan.

– Hvis vi skal gøre op med uligheden, er der nødt til at være klare krav både før, under og efter selve behandlingen. Ingen må blive overladt til sig selv efter et afsluttet forløb i psykiatrien, og derfor mener vi, at patienterne ikke kun skal have udrednings- og behandlingsrettigheder, men også en ret til blandt andet hurtig opfølgning, siger hun og fortsætter:

– Derudover skal vi i psykiatrien sammen med kommunerne i langt højere grad fokusere på tidlig opsporing, så børn og unge der mistrives hurtigst muligt får den rette hjælp, inden det udvikler sig til alvorlig psykisk sygdom. Det kræver mere samarbejde, men også at psykiatriplanen sikrer et mærkbart løft af blandt andet kommunernes Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

Patienternes behov i centrum

Analysen viser også, at uligheden rammer mænd hårdere end kvinder. For eksempel er overdødeligheden for unge mænd med psykisk sygdom i gennemsnit ca. fem gange højere end for mænd uden, mens overdødeligheden hos unge kvinder i gennemsnit er tre gange så stor.

Forskelle som disse får Sophie Hæstorp Andersen til at pege på, at behandlingen i højere grad skal tilpasses den enkelte patients behov.

– Mennesker med psykisk sygdom er ikke ens, og det skal deres behandling heller ikke være. I regionerne har vi allerede en række gode behandlingstilbud, som er i fuld gang med at udvikle, så de i højere grad passer til den enkeltes behov, siger hun og fortsætter:

– For eksempel vi vil gerne sikre, at endnu flere patienter kan få glæde af de udgående F-ACT-teams, som behandler mennesker med alvorlig psykisk sygdom hjemme hos dem selv, når de har behov. Og under Corona-krisen har vi set, hvordan digitale behandlingstilbud kan komme patienterne til gavn og nå ud til nogle af dem, som vi ellers har svært ved at nå. Alt det skal vi i højere grad have udnyttet.

Afslutningsvis fremhæver Sophie Hæstorp Andersen, at yderligere midler selvfølgelig er en forudsætning for, at psykiatrien som helhed vil kunne løfte behandlingen og sikre mindre ulighed, men at ”den investering på lang sigt vil komme mange gange igen, både menneskeligt og samfundsøkonomisk.”

Analysen om ulighed i psykiatrien blev besluttet på Danske Regioners generalforsamling i 2019.

KomEsbjerg

Analysen kan læses i sin fulde længde her.