Af Jan Poulsen   Kilde: DR og BT

Når man har købt en vaniljebøtte af mærket Tørsleffs, har man snart i en menneskealder kunnet se billedet af elefantpasseren Jena Zena på den velkendte hvid-grønne bøtte. Men den tid er nu også snart ovre.

Det forlyder nemlig, at Tørsleffs har nemlig valgt at fjerne den sorte ‘vaniljemand’ fra sine bøtter, hvilket vil ske i løbet af 2021. ” Det er et fokus, der afsporer, hvad produktet er”!

Det bekræfter Henrik Andersen, der er direktør for Haugen-Gruppen AS, der ejer Tørsleffs, over for B.T.

Han siger, at virksomheden har fået kritik for at se ned på andre folkeslag.

-Når nogen går ind og vurderer, hvorfor et gammelt foto handler om anden etnisk herkomst, eller om det er racisme, så fjerner det fokus. Selv er vi stolte af den, og vi synes, billedet fortæller en original, gammel historie. Vi har aldrig set det som andet end hyldest.”

Tørsleffs har produceret vanilje til danskerne siden 1933.

I 1935 besluttede virksomheden så, at vaniljebøtterne skulle illustreres med et billede af elefantpasseren Jena Zena, der 17. maj 1935 ankom til Aarhus Zoologiske Have med to elefanter fra Colombo.

Mino Danmark, der er en organisation, som arbejder for at styrke ligestilling af minoritetsetniske borgere, er glad for Tørsleffs beslutning. Det fortæller de til DR Nyheder.

Til mediet siger kunsthistoriker Mathias Danbolt også, at illustrationer fra kolonitiden kan være et problem i nutidens kontekst.

»Billeder som dette kan i al sin banalitet siges at fastholde disse gamle koloniale forståelser af forskellighed. Også i en moderne kontekst«, siger Mathias Danbolt.

Jena Zena har aldrig været et fokus hos Tørsleffs. Men det er det blevet for andre, fortæller Henrik Andersen. På Instagram blev Tørsleffs for kort tid siden beskyldt for racisme på grund af billedet.

Henrik Andersen forklarer: -»Det har været en lang og moden overvejelsesproces i måske et år. Jeg anerkender dog, at vi agerer efter et mindretal. Men jeg synes også, det er en naturlig udvikling. Man ser det jo også med reklamer fra 60- og 70erne, for eksempel i dameblade, som i dag nærmest ser karikerede ud.«

»Men nej, jeg tror ikke de fleste har skænket det en tanke, og det har vi heller ikke, før debatten begyndte at fylde noget.«

KomEsbjerg Vanilje