Af Lene Memborg   Fotos: Lenette Højland

KomEsbjerg var heldig at komme med om bord få timer før det storslåede skib forlod Esbjerg havn for at drage videre mod Hamborg.

Her fik vi en snak med kvartermester Niels Koch, der har et meget alsidig job på Georg Stage. – jamen jeg er jo både en mor, klasselærer, pædagog, skal lære dem at gøre rent og samtidig hvordan man sejler skibet smiler han med et glimt i øjet.

På skibet er der plads til 63 elever plus en 10-mandsbesætning. Eleverne er imellem 17 ½ år og 22 år gamle og består af både piger og drenge. Eleverne har ikke deres egne kahytter, men sover i hængekøjer i et stort fællesrum.

Kvartermester Niels Koch fortæller; Det har været dejligt at besøge Esbjerg, der jo er interessant – fordi det er Danmarks største havn. Derudover tager Esvagt omkring 26 ubefaren skibsassistenter på års basis. Hvilket også er i høj kurs blandt eleverne.

-Nu skal vi så videre til Hamborg der også er spændende maritimt, fordi det har været den største havn i Nordeuropa igennem mange mange år. Og så ligger der helt konkret et sejlskib der hedder ”Peking” som vi skal besøge. Den er jo en af de sidste generationer af store sejlskibe, der har sejlet i første halvdel af 1900 tallet.

I forhold til skibet ”Peking” har blandt andet overstyrmanden og flere andre personer der er tilknyttet Georg Stage været med til at bygge riggen.

-Det er jo også interessant for eleverne, og så tager vi Kieler kanalen hjem over, da de også skal prøve at sejle på en kanal. Herefter bliver det Marstal, hvor de skal igennem et grundkursus i at sejle tankskibe og maritimt er Marstal jo the Place to Be i forhold til Søfartsmuseet.

I denne omgang var der ikke adgang for besøgende grundet corona, men KomEsbjerg kan i hvert fald bekræfte at det blev taget meget seriøst og alle forholdsregler blev overholdt.

Men vi skulle hilse fra besætningen og sige, at de glæder sig til der igen bliver åbent for publikum.

KomEsbjerg siger en stor tak til både Kvartermester Niels Koch, og ikke mindst Magnus og Eigil for deres imødekommende rundvisning.

Fakta:

Georg Stage er et dansk stålskib fra 1934, rigget som 3-mastet fuldrigger. Skibet er et skoleskib, der tilhører den selvejende institution, “Stiftelsen Georg Stages Minde”.

Længde: 54 m

Søsat: 1934

Dæksbredde: 8,4 m

Besætning: 73 mand (med 63 elever)

Type: Fuldrigger

[smartslider3 slider=”112″]