Tekst og fotos: Ebbe Salomonsen
Det blev en musikalsk weekend ud over det sædvanlige og ikke mindst det, at Esbjerg Fuzztival var flyttet fra Huset til Tobakken gav helt andre muligheder!
Lørdag eftermiddag i fuld sol og lidt kølig vind, men det forhindrede ikke publikum i at sidde ude i pausen, hvor der i gården var gennemført en opdeling geografisk for at minimere faren for corona smitte.
En flot tilrettelæggelse af en festival, hvor der var masser af udfordringer og regler, ikke mindst grundet corona. Men der var stor opbakning fra publikum og de ca. 200 mennesker passede godt på hinanden også under koncerterne hvor der ikke var ståpladser, men hvor alle sad på de opstillede stole der også var inddelt i zoner.
Fuzztival Esbjerg er tredje udgave og det blev et vel sammensat og succesfuldt program -et program der samlede et flot antal tilhører der i den grad var begejstret for den musik der bliver leveret fra scenen. ( Fuzzi – musik er måske lidt svær at definere og forstå. Når Rock and roll bliver spillet helt ud med Jimmi Hendriks – tager fuzzi over og trækker lydene lidt mere, der hvor det bliver lidt forvrænget og hvor nogen siger det lyder forfærdeligt, men hvor vi andre synes at det er fedt!)
Det flotte lys show på bagtæppet gav for ældre deltager en oplevelse fra 70 ernes psykedeliske lys show. Et fedt indslag der lige gav oplevelsen en ekstra tand.
Men publikummet på Tobakken var helt opslugt og ville have mere, de elskede når den ene dygtige musiker efter den anden leverede oplevelser på så højt niveau. Så bliver der råbt højt og tilkendegivet tilfredshed med musikken.
Den store opbakning der har været til dette års udgave af Fuzztival Esbjerg taler sit eget helt tydeligt sprog, og har dermed også placeret sig solidt på Danmarks kortet.
De to tilrettelæggere og stiftere Bo Sejer og Thomas Sørensen kan i den grad være stolte over den succesfulde ide og ikke mindst det kæmpe netværk der bakker op. En anerkendelse – fuldt fortjent – der sikkert også kan have stor betydning for næste års Fuzztival Esbjerg, som vi her på redaktionen allerede glæder os til!
[smartslider3 slider=”113″]