Tekst og foto: Ebbe Salomonsen

Når man spiller orgel på dets tangenter, møder man en verden, hvor liv og storhed venter.

Når man sidder på det store pulpitur, kan man ta´på i dur og mol.

Orgelet er det største af alle instrumenter, god musik kan spilles af alle slags  talenter.

Lad os hylde orglet i et kæmpe kor, det største instrument på denne jord.

 

Denne tekst er omkvædet til hyldestsangen som er skrevet i anledning af Orgelklubbens 10 års Jubilæum. Orgelklubben fyldte 10 år i 2021  det blev fejret med stor koncert lørdag  eftermiddag på Syddansk Musik Konsevatorium i Esbjerg.

Jubilæet bliver afviklet et år senere pga. corona. Katrine I. Kristensen lage i sin velkomst stor vægt på at det var lykkes at få børn og unge til at spille orgel og hun var utrolig glad for de unge der deltog i fejringen. Hun lagde også stor vægt på at Orgelklubben blev skabt på konservatoriet i Esbjerg. 

Orgelklubben er nu kommet på plads med bestyrelsen med en bred repræsentation fra Kirken, Syddansk Musikkonservatorium, Kirkemusikskolen og forældrerepræsentanter. Derudover er der en række samarbejdspartnere.

Sigurd Barrett er kendt for en lang række aktiviteter, underholdning for børn, skrevet bøger der handler om videnskab – for børn. Han har omskrevet mange salmer til mere forståeligt sprog.

”Alt det, som Gud har skabt og gjort”

er fyldt med skønhed og glæde.

Det mindste, han har skabt, er stort,

han er altid til stede.

Salmen er på 10 vers som hver især udtrykker et tema som organist Mette Kuhlmann i Glostrup har fortolket ud fra den originale salme til 10 små orgelværker, en sats for hver vers, som en række organister i Danmark har arbejdet på siden november.

De 10 satser blev spillet i et samlet forløb og set som et samlet værk var det imponerende hvad orgelet kan bruges til, det er ikke mindre end et multi instrument. Der var stående bifald fra publikum som i den grad var imponeret af de 10 værker og af organisterne der udførte stykkerne.

Sigurt Barrett introducerede den nye sang, som blev en uropførelse, en hyldest til orglet med hjælp fra de unge organister der udgjorde et flot sangkor og så publikum der blev taget med på at være med til en finale på en koncert og det blev en flot afslutning med klaver, orgel, sangkor med overstemmer og et publikum der blev inddraget til god afslutning.

Martin 18 år og Hein 16 år, begge fra Assens, var mødt op på dagen. Martin havde været med i Assens Syngedrenge Kor og begge er i gang med at spille orgel. De var begge enige om at orglet var et spændene instrument som kunne så meget. De viste også begge at det er de færreste der kan leve af at spille orgelkoncerter og derfor er det nødvendigt med et arbejde som organist ved en kirke, for at kunne klare sig.

Ingen af de unge mænd kendte andre der spillede orgel, men det har deres besøg i Esbjerg nu lavet om på. De deltog i arrangementet på opfordring fra deres lærer.

De var noget imponeret over de muligheder der var med det orgel der findes på konservatoriet og de viste ikke at der også var en mulighed for at uddanne sig i byen.

KomEsbjerg havde en snak med Katrine I. Kristensen ved det helt store kagebord konservatoriet bød på. Hun var meget tilfreds med dagens forløb og havde kun stor ros tilovers for de unge deltagere og kommende organister.