Tekst og fotos : Ebbe Salomonsen
Foreninger og Esbjerg Kommune gennemfører ”Sommerferiesjov” for børn og unge, og KomEsbjerg var med til orienteringsløb.
Orienteringsløb er et motionsløb hvor man bruger hovedet og kroppen. En familiesport hvor der er plads til alle, og den enkelte vælger selv hvor svært det skal være.
Torsdag morgen var der mødt fire friske piger op i orienterings klubbens lokaler på Grådybparken med sportsanlægget som nabo og med gode forbindelser til Vognsbølparken, hvor der er masser af muligheder for træning i orientering.
Alle orienterer sig når de bevæger sig rundt, når der køres på cykel eller i bil
Mange bruger mobiltelefonen for at få lidt hjælp hvilken vej de skal. Skifter man mobilen ud med et kort er det en selv der skal aflæse kortet for at finde vej, der er nu ingen grænser for hvor man kan bevæge sig hen og finde tilbage igen.
Efter en god information om hvad symboler og farver på et kort kan fortælle, blev de fire piger opdelt i to hold og skulle gennemføre to korte ruter i området ved Svømmestation Danmark og begyndelsen af det grønne område og Vognsbølparken.
Bevæbnet med kort og en kontrol brik der fortæller tid og kontrol af om det var den rigtige rækkefølge mv.
En kort pause og alle flyttede til Vognsbølparken skovområdet med masser af stier og nu var ruten på stier, men lidt længere.
Tilbage i klubhuset kunne Nanna 11 år, Rumer 11 år, Liva 12 år og Inga 9 år, fortælle at det var deres mor der havde opfordret til at prøve orientering. De syntes det havde været spændende og det var ikke så svært efter at have prøvet det, men det var lidt overraskende de to første ruter hvor det nærmest var i byen og der var en forventning om at ”orienteringsløb” var natur og skov. De havde også lært at vender kortet ikke rigtigt fra starten så kommer man til et andet sted end planlagt.
Esbjerg Orienteringsklub har 90 medlemmer hvor af +60 år udgør 2/3 og det er der stor tilfredshed med, men der er ønske om flere unge og gerne unge familier. For der er også brug for transport til andre løbeområder.
I tiden med Corona kom mange ”nye” medlemmer, men da der blev åbnet op igen, forsvandt de igen. Lidt ærgerligt, men det fortalte at det ikke var deres interesse.
Orienteringsklubben er 40 år og har i tidens løbe været aktiv med at gøre de grønne områder i Esbjerg mere spændende og brugbare for alle.
I tre områder er der udlagt poster i form af pæle med skilte hvorpå der er koder og numre og med hjælp fra enten trykte kort eller kort hentet fra internet kan alle få store natur oplevelser i bl.a. Esbjerg Nørreskov, Find vej ved Myrthuegård, Esbjerg Østerskov og andre steder via. – Findvej.dk.
Rudolf Sørensen der er formand for klubben fortæller; – Vi ser fremad mod nye udfordringer og muligheder for at lave nye ruter til glæde for alle, i det tempo der nu engang passer til den enkelte.