Af Redaktionen  Foto: Michael Bring-Nielsen

I starten af året, er vores pengepunge noget slankere og sidebenene er noget tykkere. Derfor er det en god idé både at spare penge og på at spise lidt sundere. Efter et hårdt 2020, hvor Coronavirus (COVID-19) har indtaget hele verden, kigger vi muligvis ind i endnu et år med Coronavirus på dagsordenen, men også med en ulmende finanskrise, som er en af de mange senfølger af Coronavirus. Det er derfor ekstra vigtigt at passe på sine penge.

Mindre madspild er en af de mest lavt hængende frugter at tage fat i – for både klimaet og for en egen pengepung. Ifølge Landbrug & Fødevarer kan en gennemsnitsfamilie nemlig spare ca. 7.000 kr om året ved at sætte skraldespanden på slankekur.

Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har derfor samlet en stor og nyttig guide om hvordan du sparer penge ved at få din mad til at række længere – og undgå madspild. Guiden kommer her.

I køleskabet

Madvarer som kød, fisk, mælk, æg, juice og saft skal opbevares på køl. Køleskabet er inddelt i zoner, hvor temperaturerne kan variere. Da varmen søger opad, er der varmest øverst i køleskabet og koldest nederst. Temperaturen i et køleskab bør altid være +5 grader C. Grøntsagsskuffen i bunden af køleskabet er velegnet til grøntsager og frugt. Derudover er der nogle køleskabe, der har zoner, hvor der er ekstra koldt. Det egner sig til fx kød, fisk og pålæg. Hvis der ikke findes en særlig kold zone, skal kød, fisk og pålæg lægges så langt nede i køleskabet som muligt. Æg, syltede varer og ost kan stå lidt højere oppe i køleskabet, da de generelt tåler lidt højere temperatur. Mælk og juice skal stå i døren.

I fryseren

Hvis du og din familie har en fryser, skal I sørge for at pakke maden i fryseposer, og skrive på poser/pakker, hvad de indeholder, samt den dato, posen er lagt i fryseren. Lav evt. en liste, hvor I holder styr på dét, som bliver lagt i fryseren, og dét, der bliver taget op. Det er især nyttigt, hvis I har en kummefryser, hvor maden kan forputte sig og blive for gammelt, deraf udtrykket en UFO – et Uidentificeret Frosset Objekt. Inddel evt. maden i fryseren, så der fx er grønt og frugt ét sted, kød et andet, rester fra aftensmad et tredje sted osv. På den måde er det også nemmere at finde den pose jordbær eller rugbrød, som familien skal bruge. I en fryser bør temperaturen altid være på -18 grader C.

I køkkenskabet

Kolonialvarer som fx ris, pasta, mel, sukker, konserves, krydderier og knækbrød skal opbevares i familiens køkkenskabe, og de opbevares bedst tørt og evt. mørkt.

Mangler du og din familie akut inspiration til genbrug af madrester Fødevarestyrelsen har lavet en nem guide, som er lige til at gå til:

Rester af brød

Rugbrød nedfryses og gemmes til øllebrød.

Rugbrød kan rives til ymerdrys.

Rugbrød kan ristes i ovnen smurt med lidt olie, som stave eller tern og bruges som tilbehør.

Hvedebrød i tern kan ristes og bruges som tilbehør, fx croutoner.

Hvedebrød kan tørres til rasp.

Hvedebrød kan også bruges til æblekage-rasp, genbrugt I ny brøddej, tyndt skåret, ristet til chips, til arme riddere.

Rester af kogte ris, bulgur, couscous m.m.

Kan tilsættes fx farsretter som frikadeller, farsbrød m.m.

Hurtig salat med optøede ærter, majs og peberfrugt i små tern.

Kan bruges som fyld i grønsagssuppe.

Rester af kogte kartofler

Mosede i brød dej.

Som pålæg på rugbrød.

Skåret i tern eller skiver og braset på panden eller i ovnen.

Til kartoffelsalat.

Skåret i tern som topping på suppe eller blendet med som fyld.

Most kartoffel til kartoffelklatkager, kan suppleres med rodfrugter.

Til biksemad med masser grønsager i ovnen.

Som fyld i æggekage.

Rester af kogte pasta

Som fyld i suppe.

Hurtig salat med optøede ærter, majs og peberfrugt i små tern.

Som fyld i pålægssalater, fx karrysalat.

Rester af grød

Kan tilsættes brød dej.

Risengrød kan anvendes til klatkager.

Rester af tilberedt kød

Rest af kødsovs kan kommes på boller til pizzaboller, snegle m.m.

Kødsovs kan anvendes til lasagne.

Steg, farsmad m.m. kan anvendes som pålæg.

Kan anvendes som fyld i gratin, biksemad eller æggekage, fx skinke.

Rester af tilberedt fisk

Fiskefrikadeller og fileter kan bruges til pålæg.

Til salater eller mousse.

Til lasagne.

Som fyld i pastasalat fx tun eller laks.

Rester af mejeriprodukter

Rester af skæreost kan rives og nedfryses.

Rester af skæreost kan kommes på boller sammen med tomat til pizzaboller.

Rester af ost kan også bruges til, ostecroutoner, ostechips, i supper, i pesto, til gratinering, i brød og bagværk

Surmælksprodukter kan anvendes i brød dej.

Surmælksprodukter i en hjemmelavet koldskål, smoothie – husk at anvende pasteuriseret æg og varmebehandlede frosne bær.

Rester af mejeriprodukter og fløde kan også bruges til, dej, grøntsagsmos, i proteindrik, til dressing, i supper, i saucer, til ostecroutoner, i pesto, til gratinering, i brød og bagværk.

Rester af grønsager

Kan hakkes og kommes i fars eller sovs.

Stokke fra broccoli eller blomkål kan dampes, blendes og bruges blandet sammen med et magert mejeriprodukt og anvendes som pålæg, sovs eller dressing.

Blendes og kommes i farsmad, fx frikadeller, farsbrød, kødboller m.m.

Bruges som supplement til pålæg, let kogte grønsager gnaves ved siden af brød.

Rå grønsager rives og kommes i brøddejen.

Grønsagsmos kommes i brød dej.

I grønsagssuppe.

Pesto kan anvendes i madbrød.

Lav pesto af grøntsagsrester fx krydderurter.

Kan anvendes i en lasagne, tomatsovs eller kødsovs.

Kan anvendes i gratin eller æggekage.

Grønsagssovs fx tomatsovs kan kommes på pizzaboller, snegle m.m.

Rester af frugt

Revet frisk frugt kommes i brød dej.

Frugtgrød som topping til grød.

Frisk frugt skåret i skiver som pålæg.

 

kilder: Stop Spild Af Mad, Fødevarestyrelsen, Samvirke, Landbrug & Fødevarer, Suhrs Højskole, Statens Husholdningsråd, Professionshøjskolen Metropol, Institut for Fødevarevidenskab (KU FOOD) Fødevarestyrelsen og Alt om kost.