Af Redaktionen   Fotos J. Frikke

Vadehavet byder på masser af spændende oplevelser for både lokalbefolkning og besøgende, og også for forskerne er Vadehavet en skatkiste af interessante emner og problemstillinger.
Derfor er der hele tiden forskningsprojekter, hvor forskerne så at sige ”dykker ned i Vadehavet” i deres arbejde med at få ny viden og gøre os alle klogere på en lang række emner inden for bl.a. natur, biologi, geologi, klima, historie, kulturhistorie, turisme og meget, meget mere.

Fredag den 26. februar om formiddagen inviteres alle interesserede til at få indblik i vadehavsforskernes spændende arbejde og resultater, når Nationalpark Vadehavets forskningsudvalg holder et virtuelt forskningsseminar. Her har man inviteret en række forskere til at præsentere resultater og konklusioner fra deres helt aktuelle forskningsprojekter. Den virtuelle seminar vil byde på spændende indlæg om Vadehavet inden for en bred vifte af fag og emner. Det er syvende gang, at nationalparken afvikler forskningsdag. Den er vigtig for opbygning af ny viden om natur, kultur og samfund på vigtige områder.

Deltagerne og forskerne lærer om og af hinanden, der giver grobund for en dybere forståelse af Vadehavets enestående natur og kulturelle arv.

Nationalpark Vadehavets forskningsudvalg er et tværvidenskabeligt udvalg, der har til opgave at bistå Nationalpark Vadehavet med forskning i Nationalpark Vadehavet og Verdensarv Vadehavet.
Udvalget afholder årligt et seminar om vadehavsforskning, som sikrer, at forskningsresultaterne formidles til en bredere kreds.

Praktisk info
Forskningsdagen afholdes virtuelt fredag 26. februar kl. 9.00 til 11.00 (indtjekning mellem
8.30 og 9.00).
Det er gratis at deltage i forskningsdagen, men interesserede bedes tilmelde sig ved henvendelse til Nationalpark Vadehavet på vadehavet@danmarksnationalparker.dk senest tirsdag 23.
februar kl. 12.00.