Tekst og foto: Ebbe Salomonsen
I 2017-2018 gennemførte Sydvestjyske Museer sammen med forskere fra Aarhus Universitet og støttet af Carlsbergfondet en stor udgravning i hjertet af ”emporiet” – dvs. handelspladsen i Ribe fra 700- og 800-tallet. Emporiet er kendt som det sted, hvor folk fra forskellige nationer kommer til handel. Udtrykket emporium er blevet brugt siden gamle tider, og i den romerske verden er det den kommercielle koloni, der er skabt i et fremmed land.
Udgravningen gav for første gang mulighed for at afdække et stort område af byens dybeste lag, hvor håndværker og handelsfolk levede og boede dengang.
Det har givet en unik adgang til at få en viden om Ribes placering i Norden og Europa, hvor handelspladsen hade kontakter til Norge i nord og en lang række lande i det sydlige Europa.
Det store stykke af instrumentet er meget fint forarbejdet, siger projektlederen Søren Sindbæk om Ribe-lyren. Sådanne fund fra den tid sker ifølge Sindbæk med årtiers mellemrum og er ikke set før i Danmark.
Nu har Jens Bonde der er ansat ved Sydvestjyske Museer fremstillet en kopi af en lyre som den kunne have set ud. Et flot stykke arbejde.
Arkæologerne har også fundet perler, der viser, at man på smykkesmedenes værksteder har kunnet håndtere glas på »overraskende avanceret« vis, forklarer Søren Sindbæk. Bl.a. ved at give glasset forskellige farver ved at tilføre mineraler.
Fundet af tre blyamuletter med klar kristen symbolik kan til gengæld betyde, at kristendommen kom til Danmark 150 år tidligere. Det her viser simpelthen, at der har været en lille gruppe af kristne i byen, som har haft brug for kristne amuletter. Amuletterne fortæller os, at der helt sikkert har levet grupper af asatroende og kristne sammen i mange flere år, end der var bevis for, for blot få år siden. Vi har tidligere fundet amuletter magen til dem her i andre landsbyer, men vi har ikke før vidst, at de var lavet i Danmark.
Det var også første gang arkæologerne fik chancen for at udnytte en række nye naturvidenskabelige metoder.
Udgravningen gav mange fantastiske fund men også ny viden, der har givet os en ny historie om Ribes tidligste historie og om vikingetidens begyndelse.
Se de nye fund, få den nye historie og lyt med, når forskerne selv fortælle om de metoder, der har forandret fortællingen om Skandinaviens ældste handelsby.
Et spændene besøg i Ribe
Vikingernes By har første ordinære åbningsdag den 28. juni. i Museet Ribe Vikinger
Søndag den 26. juni 2022 blev udstillingen åbnet af Søren Sindbæk.
Udstillingen er støttet af Carlsbergfondet og bygger på forskningsresultater fra projektet Northern Emporium.