Af Sabina SChmidt

I en ny global undersøgelse lavet for cybersikkerhedsfirmaet Bitdefender, svarer danskerne på en lang række spørgsmål om deres gøren og laden på nettet, f.eks. om de bruger antivirus på deres mobiltelefoner. Og resultatet er “skræmmende”, siger ekspert.

I en ny stor undersøgelse foretaget for cybersikkerhedsfirmaet Bitdefender, er beboere i 11 lande blevet spurgt ind til deres IT-vaner og opførsel på internettet, heriblandt 800 respondenter i Danmark.

Svarene tegner et billede af, hvor udsatte danskerne er for at blive ofre for cyberangreb, ved bl.a. at spørge om de selv har oplevet cybertrusler, om de bruger sikkerhedsløsninger som antivirus på deres enheder, og om de bruger det samme kodeord på tværs af konti.

-Og faktisk ser det ud til, at danskerne er mindre udsatte, ift. de andre lande i undersøgelsen, fortæller Bogdan Botezatu, sikkerhedsekspert hos Bitdefender. -De to primære årsager til det er, at respondenterne har svaret, at de oplever færre trusler online, såsom phishing-angreb, og i mindre grad bruger simple kodeord som f.eks. ‘1234’.”

-Der er dog også nogle røde flag, forklarer Botezatu: -39% svarer, at de ikke bruger antivirus på deres mobiltelefoner og tablets. Heraf svarer 31%, at årsagen til det er, at de ikke mener at have brug for det, hvilket mildest talt er en smule skræmmende. Sikkerhedsløsninger, som antivirus-programmer, er et af de bedste værn mod cyberangreb – angreb der i værste tilfælde kan tage kontrollen over din enhed, og alt dens indhold, fra dig.”

Nøgletal fra den danske del af undersøgelsen:

  • 39% svarer, at de ikke bruger antivirus på deres primære mobile enhed (telefon eller tablet). Ud af dem svarer 31%, at de ikke mener, at de har brug for antivirus, imens 19% mener, at sikkerheden er indlejret i deres enhed.
  • 42% har oplevet mindst én trussel indenfor det seneste år, f.eks. scam-beskeder eller -opkald (17%) og phishing-angreb (16%).
  • 29% af respondenterne er mest bange for at blive ofre for finansiel svindel, hvilket er lidt højere end tallet for andre trusler.
  • 60% husker på detaljerne til deres online konti, f.eks. kodeord, i stedet for eksempelvis at skrive det ned eller bruge en password manager.
  • 18% bruger ingen form for sikkerhedsløsninger til at beskytte sig på internettet på den enhed, som de primært bruger til personlige online aktiviteter.
  • Halvdelen af respondenterne bruger kodeord på tværs af deres online konti, men det er til gengæld kun 16%, der bruger simple kodeord, som ‘1234’ eller ‘kodeord’.
  • 24% svarer, at deres børn har fuld adgang til og bruger mobiltelefoner og computere (bærbare og stationære), mens tallet for adgangen til tablets er en anelse lavere (22%). Tallene for begrænset adgang til enhederne er 34% for mobiltelefoner, 31% for tablets og 29% for computere.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen 2021 Bitdefender Global Report: Cybersecurity and Online Behaviors blev bestilt af Bitdefender og udført af markedsresearch-firmaet iSense Solutions. I alt blev 10.124 internetbrugere i en alder af 18-65 år adspurgt online. Undersøgelsen blev udført på tværs af 11 lande: Danmark, USA, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Rumænien, Spanien, Italien, Frankrig, Holland og Australien. Den totale datamængde blev afvejet ift. størrelsen på landenes online-befolkninger. Data blev indsamlet og analyseret fra juni 2021 til august 2021.