Tekst og foto: Ebbe Salomonsen
Spillestedet Kanten inviterede i fredags til kvinde-koncert og sommerhygge på plænen foran Huset Esbjerg og Hovedbiblioteket. Det blev en aften med fokus på talent, diversitet, inspiration og ambitioner – med særlig fokus på det, som kvindelige kunstnere bidrager med til den danske musikscene i 2022.
KomEsbjerg fik en snak med Gustav Alvarez Jensen som er er tilsluttet Huset og Kanten, ser en positiv udvikling inden for dansk musik lige nu og fortælle at denne koncert skal være med til at vise unge piger at det også er plads til dem på senen – hvis de vil. Så der bliver en bedre balance i udbuddet af musik og artister.
Så med denne koncertaften er det noget, vi vil bringe i fokus, dog uden at fjerne opmærksomhed fra det, det i høj grad også handler om – nemlig musikken, glæden og inspirationen ved den levende musik.
Kanten er et alternativt spillested der er styret af frivillige hvor alle er velkommen og hvor der er hjælp at hente til unge kunstnere og hvor fællesskabet, normer brydes og nytænkning er i højsæde.
På scenen fredag aften
Den blomstrende artist Katrine Brexen med kunstnernavnet Katlah er godt i gang med sit indtog på den danske musikscene. På hendes debutsingle ”Stupid Boi” får man smag for elektroniske pop og den skabede vokal som Katlah har prydet med en fuldkommen lyserød og legesyg musikvideo. Der er skruet op for danseviben på den anden single ”Spell” som fortsætter det elektroniske og legesyge univers.
Hvor kærlighedssange nogle gange er mere kødelige eller kortsigtede, er Elbas (Ellen Bathum)nye single altså rettet mod den langvarige kærlighed. Og ja, det er vel en generel sjældenhed, at technopumpende popmusik handler om, at man gerne vil fries til af sin kæreste? »’Rings Out’ iscenesætter for mig følelsen af at stå på et tag og skrige ‘fuck alt andet i den her dystopiske verden – nu går vi all in på det her forhold’.
Ginne Marker kan med sine smukke og originale sange, sit fremragende guitarspil og sin rørende stemme virkelig formidle store følelser på en lavmælt og underspillet måde. Kald det pop, jazzpop, singer/songwriter. Musikken favner det hele og har inderlighed og stærk historiefortælling som sin røde tråd. ”Ginne Marker er nok den sejeste, nye guitar-helt, vi har fået herhjemme i Danmark i nyere tid. Ud over at spille fortryllende guitar er hun også en eminent komponist og sanger.
I 2019 udgav Rikke Thomsen sit første album ‘Omve’n Hjemve’ (Omvendt hjemve) med seks sange på sønderjysk. Sangene blev lynhurtigt populære blandt både sønderjyder og andre danskere, der ikke forstod et ord sønderjysk. “Da jeg begyndte at skrive på sønderjysk, faldt tingene ligesom i hak. Det var, som om jeg fandt hjem i mere end en forstand.
Kanten har formået at markere sig som et spillested der formår at sammensætte en koncert med fire fantastiske kvinder der alle er fremme på den musikalske scene og formået at vise at der også skal være plads til dem. Der er i den grad plads til forbedringer når de kvindelige musikere kan komme på plakaten til festivaler i Danmark. De fire musiker leverede alle et sandt fyrværkeri med deres personlige musikudtryk. En spændene koncert som var enestående, med musik på højeste niveau, hvor publikum i den grad blev forkælet.
En skam der ikke var flere der tog mod tilbuddet, som i den grad var spændene og enestående. Der var er plads til forbedringer når der sker spændene ting i og omkring ”Huset Esbjerg”. Ingen information på deres hjemmeside og der var ingen salg af drikkevarer – forklaring: De holder sommerferie.
Spillestedet Kanten må selv fortælle at de gennemfører en koncert på højeste plan. Hvornår bliver der plads til at hjælpe hinanden og bakke hinanden op. Spillestedet Kanten har adgang til lokalerne på 1. sal i Huset Esbjerg fra april 2022 og de har nu et stort arbejde med at fortælle at det er dem og ikke Huset der afholder koncerten, det skaber forvirring i byen. Det kan godt være det er forståeligt for nogle, der er plads til forbedringer.
Ukendte havde udstyret statuen af tidligere borgermester Henning Rasmussen med en rød maskehue, en top og g- tangatrusser og knæbeskytter.
Kultur koster penge og kultur skal skabes ude blandt befolkningen og de skal vide hvor de finder tilbuddet. Esbjerg vil så gerne være en spændene by for alle, og det ville være dejligt at der også er forståelse og opbakning til at yde tilskud til at de kulturelle aktiviteter så der kan skabes spændene tilbud.
Der er plads til forbedringer og vilje.