Tekst: KomEsbjerg   Fotos: Torben Meyer

Fredag eftermiddag holdt Byhistorisk Arkiv i Esbjerg mindesammenkomst for arkivets leder, Jørgen Dieckmann Rasmussen, som døde midt i januar, efter kort tids sygdom.

Gennem sine mange år i Esbjerg, fik Jørgen et helt utroligt netværk til både myndigheder, organisationer, foreninger, klubber og privatpersoner. Mange havde valgt at deltage i mindesammenkomsten på Arkivet, hvor lokalerne i stueetagen hurtigt blev fyldt op med mennesker, som ønskede at være med til at sige Farvel til én af byens mest afholdte, populære og respekterede personligheder.

Konstitueret arkivleder, Lars Hyldahl Brockhoff omtalte i sin velkomst Jørgens Dieckmann Rasmussens korte sygdomsforløb og familiens ønske om bisættelse i stilhed i fødebyen Jyderup, inden han gav ordet til arkivleder ved Ribe Byhistoriske arkiv, Richard Bøllund, som velvilligt har stillet sit talepapir til rådighed – Richard Bøllunds mindeord gengives herunder i sin helhed:

” Det helt uvirkelige har ramt os her på arkivet. Det er ikke til at forstå…- og det er endnu ikke trængt ind hos os, at Jørgen ikke er her længere.”

Hans stemme hører vi stadig over alt i huset. Vi er sikker på, at han snart træder ind ad døren, og er med på det næste mandagsmøde.

Men stolen med hans plads i frokoststuen, står stadig gabende tom!

Det kom som et stort chok for os alle, da vi mellem jul og nytår fik beskeden om, at Jørgen var faldet om. Jørgen var frisk og arbejdede til det sidste, da vi tog på juleferie.

Som altid havde han gang i en masse projekter på arkivet, og sad travlt optaget ved computeren, da jeg efter sidste arbejdsdag inden jul, stak hovedet ind til ham for at ønske god jul.

Inden jeg fik lov til at gå, spurgte Jørgen interesseret til mig og min familie, og hvad vi skulle lave i julen. Sådan var Jørgen nemlig. Altid opmærksom og interesseret. 

Det er dét, som kendetegner Jørgen.

Han kom som en ung knægt fra Jyderup på Sjælland i 1981, kun 27 år gammel og overtog posten som arkivchef i Esbjerg. Hvordan skulle det gå godt…?

Det gjorde det, fordi Jørgen hurtigt lærte byen at kende.

Ikke kun fordi han var kvik – men også fordi han var nysgerrig, opmærksom, interesseret og lyttende.

Jørgen elskede at være blandt folk og få deres fortælling og bidrag til historien. Oplysninger han samlede på, for bagefter at kunne udbrede historien til andre – som han via fortællekunsten var en sand mester i.

Gik man aftentur i Torvegade, ville man se, at lyset sjældent var slukket inde på arkivet. Jørgen havde altid gang i et foredrag, undervisning eller andet som vedrørte hans store passion – lokalhistorie.

Ellers mødte man ham på en byvandring rundt i byen, altid efterfulgt af en stor flok interesserede lyttere.

Jørgens viden om Esbjerg var enorm. Når man er født og opvokset i byen – som jeg selv – går man måske rundt og tror, man kender det hele…

Men nej… – her må selv den mest indfødte esbjergenser melde pas. 

Jørgen kendte alle kroge og hjørner af Esbjergs historie. Og kunne formidle den, som ingen andre – med humor, lune og smittende begejstring.

Jørgens bortgang er ikke kun et stort tab for Esbjerg Byhistoriske Arkiv, men for hele arkivverdenen.

Jørgen har haft en enorm betydning for de omkringliggende arkiver. Lokalarkiverne med det frivillige og folkelige arbejde stod hans hjerte meget nær. Også de frivillige her på arkivet.

Uanset hvor travlt Jørgen havde det, så tog han sig altid god tid til at tale med, og tage sig af de frivillige medarbejdere på arkivet.

Det frivillige, folkelige og foreningsdrevne har altid betydet meget for Jørgen. Måske han har det fra opvæksten i Jyderup på Sjælland, hvor han efter sigende skulle have været en habil håndboldspiller i den lokale idrætsforening.

Eller fra historiestudiet, hvor han skrev speciale om andelsbevægelsen i Danmark.

Jørgen var dybt forankret i folkeligheden, og repræsenterede den selv på allerbedste vis.

Han ville hellere stå og holde foredrag i et forsamlingshus en tirsdag aften – med blødt brød og lunken kaffe på termokanden – end at stå og fremlægge sager i et ministerium i København.

Ikke fordi, han ikke evnede det sidste. Han ville det bare ikke.

For mange år siden blev Jørgens navn nævnt og bragt i spil som en oplagt afløser for den afgående Rigsarkivar.

Eller ”Rigs-kaviaren” som Jørgen yndede at kalde ham.

Men Jørgen søgte det ikke – han var bare mere til forsamlingshusene slidte planker end til de bonede gulve…!

Jørgen var folkets mand. For ham handlede det aldrig om selv at komme i centrum. Sagen var altid det vigtigste for Jørgen.

Selvom han elskede at optræde, og fortælle historie, så var det ikke for at promovere sig selv. Det var for at dele ud af sin viden, og for at udbrede historien og inspirere andre.

Jørgen var nemlig en beskeden, gavmild og sympatisk person. Som chef på arkivet har han altid har gået forrest, og været en afholdt kollega.

En go’ ven, som var jordnær, usnobbet, ordentlig og oprigtig.

De fleste ansatte på arkivet har været her længere end man næsten kan huske. Nogle er også vendt tilbage igen – efter en afstikker (jeg selv inklusiv). Fordi på arkivet føler man sig hjemme og godt behandlet.

Vi vil savne Jørgens helt særlige væsen. Hans egen lune og underfundige humor. Som når han til næste foredrag i huset kommer trillende med ”kaffeambulancen med husmor-speed”.

Hans vendinger og udtryk vil vi aldrig glemme. Ligesom vi aldrig vil glemme Jørgen.

En enestående person, som har gjort et uudsletteligt indtryk og sat et varigt aftryk på en hel by og egn.

Jørgen fra Jyderup kom, så og sejrede. Æret være hans minde!”

Efter Richard Bølling, fortalte Dorte Mørup Tagmose om sit mangeårige samarbejde med Jørgen Dieckmann, inden hun sang et par sange, som gennem samarbejdet havde fået en særlig betydning for Jørgen og hende selv.

Efter de musikalske indslag, talte Nora Olesen fra Gørding Sognearkiv på vegne af Arkivudvalget i Esbjergs Kommune om Jørgens Dieckmann Rasmussens store betydning for såvel formidlingen af byens historie som de mange lokalarkiver i kommunen.

Hanne Meyer takkede Jørgen for et mangeårigt samarbejde og personligt venskab, inden hun bragte mange smil på læberne, med et par muntre anekdoter fra deres samarbejde.

Fra Vestjysk Egns- og slægtshistorisk forening talte næstformand, Jørgen Dahl Nielsen om såvel foreningens som sit eget – 26-årige – bestyrelsesarbejde med Jørgen Dieckmann Rasmussen.

Den officielle del af arrangementet sluttede med fællessang af den sønderjyske digter, Jens Rosendahls ”Du kom med alt det der var dig” – som må siges at være velvalgt til anledningen: ”Du kom med alt det der var dig og sprængte hver en spærret vej …” – for det var jo netop, hvad Jørgen Dieckmann Rasmussen – den unge mand fra Jyderup formåede i sine mange år i Esbjerg, han satte blivende fodspor mange steder og i mange af byens indbyggere.

Tak til Torben Meyer, fotograf hos Esbjerg Kommune for at stille et udvalg af sine billeder fra sammenkomsten til rådighed.