Tekst og foto: Ebbe Salomonsen

Sådan lød da en demonstration gik gennem Esbjergs gader lørdag eftermiddag hvor den Grønne Studenterbevægelse havde inviteret til at mødes og være sammen med 28 andre demonstrationer over hele Danmark og vi var ikke alene, der er demonstrationer over hele verden på samme dag.

Vi kræver at forureneren betaler

Vi kræver en klimafærdig dansk politik

Vi kræver at folket har en stemme i klimakampen

Vi kræver uddannelser, der sættes fokus på klimakrisen

4 krav fra Den grønne Studenterbevægelse er med til at sætte fokus på at det nu der skal gøres noget og det må meget gerne gå lidt hurtigere.

Asta bød velkommen til denne klimamarch under det store træ på hjørnet af Torvegade og Skolegade. Her fortalte hun om hendes glæde ved træer, deres stamme og de mange grene hvor de er blade som er med til at danne verdens lunger. Men der bliver fældet træer mange steder i verden og verdens lunger bliver ødelagt. Det kan ikke blive ved på den måde. Stop for at der bliver fældet mere skov.  Verdens lunger er med til at holde temperaturen nede.

Træet er symbolet på vores fælles formål: at få politikerne til at handle på klimaforandringer. Råbe dem op. Gøre dem opmærksom på den vigtige dagsorden ved dette valg er Klimaet.

Træet er vores fællesskab til at overleve og bevarer håbet.

Som det lyder i ”Livstræets” sidste omkvæd: ”Lad os lege i livstræets krone, Lad os føle at livet er stort. Lad os skue de blå horisonter Og himmelhvælvingens port.” Lad os sammen sikre, at der er træer, som de fremtidige generationer kan lege i. Lad os sørge for, at der er blå horisonter at skue. Og lad os føle, at vi sammen er noget stort og kan noget stort.

Jesper Schwartz var inviteret til at holde tale og han syntes at vi skal have fat i Justitsministeren og kræve Ret til ren luft og rent vand, at forbygger og formidle visioner om hvad der skal nås inden 2030. Der kan reguleres på afgifter på El-biler så der bliver solgt flere og bestemme hvem der skal betale. Det det vigtigt at vide Hvad gør vi. Hvordan kommer vi derhen?

Der bliver snakket meget om unge mennesker – de laver ballade, men de er kun de få der får hele omtalen. Alle dem der gør hvad der bliver sagt er lidt kedelige og de kunne godt være lidt mere kritiske og reagere på utilfredshed.  Ellers sker der ikke ret meget.

Derfor er det godt at se at der nogle unge der handler Fortsat God Klimamarch.

Så blev der gået rundt i Esbjergs gader med sang og råb ca. mellem 50 og 70 deltog i en vel tilrettelagt demonstration og da alle kom tilbage og samles under træet, læste Lærke et digt op fra Verden Vreden ”Med klimaet i halsen ” fra klimapoesi samlet af Den grønne Studenterbevægelse.

Signe Ditlefsen fortalte til KomEsbjerg at der kommer nye initiativer som de bringer på deres Facebook side, og takkede for støtten.