Af Redaktionen

For 6 ud af 10 elever i 9. klasse giver tanker om fremtid og uddannelse anledning til bekymringer og pres. Det fortæller de selv i en ny stor rapport fra Børns Vilkår og TrygFonden, der belyser, hvordan børn og unge oplever presset i skolen.

I børn og unges fortællinger om at føle pres i hverdagen spiller skolen ofte en central rolle. Lektier, tests og karakterer er alle faktorer, der spiller ind, når eleverne selv sætter ord på, hvad der presser dem.

Særligt for de ældste elever kan tanker om fremtiden efter grundskolen være forbundet med usikkerhed og bekymringer. 62 pct. af eleverne i 9. klasse svarer, at de føler sig pressede, når de tænker på deres fremtid og de uddannelsesvalg, der venter dem. “Jeg er bange for, at jeg ikke kan blive til noget”, beskriver en 16-årig pige i et brev til BørneTelefonen, der indgår i den nye rapport, som Børns Vilkår og TrygFonden står bag.

Skolens store fokus på tal, vurderinger og adgangskrav lægger et massivt pres på børn og unge. Mange trives ikke med kravet om konstant at skulle præstere

De unge i 9. klasse fortæller, at presset kommer mange steder fra. Bekymringen for ikke at kunne klare sig i uddannelsessystemet og for at blive erklæret ikke-parat i den såkaldte uddannelsesparathedsvurdering fylder, ligesom presset omkring ikke at gøre det tilstrækkeligt godt i rækken af afgørende terminsprøver, tests og eksaminer.

Lektier, karakterer og eksaminer er ikke det eneste, der presser eleverne i skolen. Rapporten tegner også et billede af, at mange børn og unge har en følelse af at være utrygge i klassen. Flere end hver tredje i 6. og 9. klasse føler sig ikke tryg ved at fejle eller sige noget forkert i timerne, og hver femte føler sig ikke accepteret i klassen.

Børnene og de unge fortæller, at følelsen af at være accepteret af klassekammeraterne har stor indflydelse på, hvor utrygge de er ved at fejle foran de andre i klasselokalet. For nogle betyder det for eksempel, at de ikke har lyst til at række fingeren op, selvom de kender svaret. Rapporten peger på, at utryghed i klassen øger følelsen af pres, og at det dermed ikke kun er fagligt men også socialt, at eleverne oplever et pres for at skulle præstere.

Rapporten viser, at konsekvenserne af pres i skolen kan være alvorlige og blandt andet føre til mistrivsel, stress, skolefravær og mindre lyst til at gå i skole.