Af Redaktionen

Tøndermarsken og Vadehavskysten oplever i øjeblikket hundredevis af døde fugle. Fugledøden sættes i forbindelse med H5N8, der i øjeblikket florere i området.

Fødevarestyrelsen frygter at de vilde fugle kan smitte danske besætninger med fjerkræ. Derfor har de for nyligt hævet risikoniveauet fra meget lav til høj, og anbefaler at de danske besætninger holdes indenfor eller overdækket, for at minimere risikoen for smitte.

Man bør ikke røre de døde fugle, men melde om fundne fugle på appen FugleinfluenzaTip.

Umiddelbart kan alle fuglearter smittes, men især høns og kalkuner virker til at udvikle voldsomme symptomer.

Ifølge Fødevarestyrelsen er der ikke rapporteret om smitte til mennesker med de typer af fugleinfluenza, der i øjeblikket cirkulerer i Europa.