Af Redaktionen

I løbet af 2019 fik Nationalpark Vadehavet skabt en god kontakt til nogle private lodsejere på Mandø, som gerne ville være med til at skabe bedre og ny natur på øen. Denne vilje til at gøre noget for naturen i nationalparken blev hurtigt grundlaget for, at også Den Danske Naturfond, firmaet Ravnhøj Consult og Markus Jebsens Naturpulje gik ind i samarbejdet.
Efter en god proces med Esbjerg Kommune om myndighedsbehandlingen af de planlagte tiltag, kunne der tages hul på projektet hen over vinteren 2019/2020. Tre private klæggrave på den sydlige del af øen blev ombygget, så deres værdi som levested for især ænder og vadefugle blev forbedret betydeligt.

Ombygningen bestod i, at de små øer i de tidligere råstofgrave blev fladet ud og forsynet med et lag sand på toppen, at søernes bredder blev rettet af og ’snoet’ samt at bevoksningerne tagrør og buske rundt om søerne blev fjernet.
Undervejs blev projektet udvidet til også at omfatte etableringen af syv nye, lavvandede vandhuller (såkaldte bekkasinskrab) rundt om på enge i Mandø Bykog og i Gl. Mandø Kog. Også her er anlægsarbejdet udført, så der skabes de bedste forhold for bl.a. ynglende og fødesøgende engfugle som vibe, stor kobbersneppe og klyde. Men også for den sjældne strandtudse, som findes med en lille bestand på Mandø.
Arealerne til det samlede projekt er stillet til rådighed af syv lodsejere, anlægsarbejdet og styringen af det er betalt af Markus Jebsens Naturpulje, mens Nationalpark Vadehavet har stået for papirarbejdet og for overvågningen af effekterne af naturgenopretningen. Sådan et projekt et godt eksempel på et klassisk nationalparkprojekt, hvor det er det frivillighed og samarbejde, der driver værket. De samlede omkostninger løb op i omegnen af 400.000 kr.

I oktober var lodsejerne kaldt sammen til en snak om projektet og den fortsatte drift af arealerne omkring klæggravene og vandhullerne, hvis betydning kun er i top med græsning og slåning, som kan holde dem lysåbne og gode for engens planter, dyr og fugle. Ved samme lejlighed kunne det fortælles, at de indledende undersøgelser i sommeren 2020 antyder, at der allerede nu kan spores fremgange hos en række af de nøglearter blandt engfuglene, som projektet primært er gennemført for.