Af Sabina Schmidt

Tidligere i denne uge indviede transportminister Benny Engelbrecht, (S), lufthavnens nye ankomsthal, der skal være med til at betjene de syv millioner passagerer, der er vækstmålet.

Mens hele verden og specielt rejsebranchen holder vejret og afventer coronavirus udviklingen, så fremlagde Billund Lufthavn i dag sin langsigtede strategi frem mod 2040.

Hele 3.718.875 passagerer gik gennem Billund Lufthavn i 2019, så der er tale om et yderst ambitiøst og markant mål for de næste 20 års vækst

Samtidig indvier lufthavnen sin sprit nye ankomsthal, der skal give det voksende antal passagerer endnu bedre forhold.

Transportminister Benny Engelbrecht, (S), stod for den officielle indvielse.

Mens Københavns Lufthavn er hårdt ramt i antallet af rejsende, og kæmper med et fald på 33 procent i forhold til sidste år, så er tallene ikke alarmerende hos Billund Lufthavn.
For som adm. Direktør Jan Hessellund udtrykker det; – Naturligvis kommer Coronaudbruddet til udtryk ved, at vi ser en tilbagegang i sidste uge på seks procent. Men det er ikke alarmerende, så i lyset af det er vi ikke så nervøse lige nu, slutter han.

Selvom de ikke i skrivende stund er skræmte over udviklingen hos Billund Lufthavn, ser de stadig afventende på, hvordan situationen udvikler sig. For hvis lande i Europa begynder at lukke ned, eller Danmark selv gør, så snakker vi en helt anden situation.