Af Redaktionen   Kilde TV2 Nyheder.

Alt for mange af de danske børn mistrives under den lange nedlukning. Det gælder ikke kun dem der i forvejen var udsatte, men også dem der før var velfungerende både fagligt og socialt.

Det oplyser Rasmus Kjeldahl direktør for Børns vilkår til TV2

Mange børn føler sig ensomme og har mistet lysten til at gå i skole under nedlukningen, fortæller organisation.

Han fortæller, at nedlukningen har været “rigtig barsk” for børnene. Mange oplever, at de slet ikke kan følge med længere, og at de har mistet deres bedste venner:

– En del siger, at de slet ikke har lyst til at komme tilbage i skole og komme i gang igen. De kan slet ikke overskue at skulle i skole og konfrontere kammerater, hvor nogle siger, at de ikke synes, de kender deres kammerater.

– Det er selvfølgelig især svært for dem, der for nylig er begyndt i en ny klasse, en ny skole eller er skiftet til en ungdomsuddannelse. Men samlet set er det bare et billede, jeg må sige, er meget foruroligende, og det er noget, vi voksne skal tage meget alvorligt, siger Rasmus Kjeldahl til TV2

Der er dog heldigvis mere fysisk undervisning i vente for mange børn og unge de kommende uger.

Et bredt flertal i Folketinget landede mandag aften en aftale, der sikrer, at eleverne i 5. – 8.-klasse på Sjælland, Jylland og Fyn kan komme mere i skole. Helt præcist 50 procent af tiden med fysisk fremmøde hver anden uge.

Det samme gælder elever, der ikke er afgangselever, på ungdomsuddannelser de samme steder.

I øjeblikket er der kun 100 procent fremmøde for alle elever i folkeskolen og på ungdomsuddannelser på Bornholm og landets andre ikke-brofaste øer.

Selv om det er godt nyt, at alle elever kan komme mere tilbage i skole efter påske den 6. april, kan problemerne med mistrivsel ikke blive løst fuldstændig, før eleverne er tilbage fuldtid, siger Rasmus Kjeldahl.

– Man kan ikke gøre så meget, hvis børnene ikke er i skolen. Når de sidder hjemme, har man meget svag kontakt med børnene. Man kan ikke via online eller få telefonopkald gøre så meget ved børns socialliv. Man er nødt til at have dem tæt på.

– Det er fint med gåture. Det er fint med udendørs aktiviteter. Men det er altså et meget lille plaster på et meget stort sår, siger direktøren.

Når det sker engang sker, siger Rasmus Kjeldahl, vil en del komme hurtigt over det igen og finde vej tilbage til fællesskaberne. Imens vil en større gruppe børn være længere tid om det og potentielt ryge ind i psykologiske problemer.

– Så der er ingen tvivl om, at det her vil have langtrækkende konsekvenser.