Af Sabina Schmidt
Det er dyrt at være dansker, det er vi nok mange der godt kan blive enig om.
Nu viser en spritny international undersøgelse, at danskerne også betaler ret så høje priser, når det drejer sig om digitale abonnementer.
Det er analyseinstituttet VPN pro, der har undersøgt priserne i 155 lande på produkter som Netflix, Spotify, YouTube Premium og sågar computerspil – her indtager vi en topplacering.
Faktisk er Danmark det næst dyreste land i verden, når det kommer til digitale abonnementer, kun overgået af Schweiz.
Rapporten viser
Et eksempel viser at danskerne betaler 79 kroner for Netflix om måneden – kun schweizerne betaler mere med en pris på 83 kroner om måneden.
Billigst er Netflix til gengæld i Brasilien, hvor prisen ligger på 28,50 kroner om måneden.
Kikker vi på Youtube Premium ligger Danmark desværre også her helt i top. Her koster det 120 kroner om måneden – i Schweiz slipper de med 110 kroner om måneden.
Billigst er det i Indien og Argentina med en pris for samme produkt, der ligger omkring 11 kroner om måneden.
Vi kunne fortsætte
Musiktjenesterne Spotify og Apple Music her er danskerne endnu en gang, det land der betaler mest, med en pris på 99 kroner pr. manede.
Også her er Scweizerne på andenpladsen med en pris på 89 kroner.
Billigst får du i øvrigt de to tjenester i Indien. Her slipper de musikalske indere med 9 kroner om måneden for et abonnement.
Denne nye analyse indeholder også priser for en lang række andre abonnementer på computertjenester som fx Steam eller Nintendo, Xbox osv., ligesom også data for computerspil indgår.
Samlet set ender Danmark altså med at indtage en placering som næst dyrest ud af de 155 lande, hvilket jo er en kedelig placering.
Top fem af de dyreste lande er som følger:
1: Schweiz
2: Danmark
3: Tyskland og Østrig (delt tredjeplads)
4: Frankrig og Irland (delt fjerdeplads),
5: Finland.
Top fem af de billigste lande er som følger:
1: Brasilien
2: Argentina
3: Indien
4: Tyrkiet
5: Sydafrika