Af Sabina Schmidt Foto: Illustration
I alt 120 minkfarme skal nu testes for corona-virus, efter at endnu en ny farm er blevet ramt af et udbrud af den smitsomme virus. Men nu er en dansk hund også konstateret smittet med corona
Den yderst smitsomme corona-virus er tilsyneladende begyndt at sprede sig til danske landbrugs- og kæledyr, oplyser Miljø og Fødeministeriet.
Torsdag tog embedsdyrlæger fra Fødevarestyrelsen prøver fra 46 mink i en minkfarm i Nordjylland. Her fandt man den frygtet virus i to af de 46 testede dyr.
Det er den anden minkfarm herhjemme, der indenfor en uge bliver ramt af et corona-udbrud.
Dansk hund også smittet
Udover de to minkfarme, er en hund i forbindelse med en af farmene blevet konstateret smittet også.
Fra udlandet har der tidligere været historier om, at kæledyr er blevet smittet med corona, men nu er det altså og bekræftet i Danmark.
-Derfor har ejeren af minkfarmen fået besked på, at de skal behandle hunden efter de samme anbefalinger, som de selv har fået i forhold til COVID-19. Det betyder, at de og hunden skal undgå tæt kontakt til andre dyr og mennesker uden for husstanden være opmærksomme på god hygiejne, og hunden må udelukkende luftes på matriklen, siger fødevareminister Mogens Jensen.
Minkbesætninger testes
På baggrund af disse nye oplysninger hos de to nordjyske minkfarme, samt den nordjyske hund, har regeringen besluttet, at Fødevarestyrelsen igangsætter en screening af 120 minkbesætninger i hele landet.
– Screeningen skal vise os, om de første fund var enkeltstående tilfælde, eller om der er tale om en mere udbredt smitte i minkbesætningerne. Fødevarestyrelsen og sundhedsmyndighederne skal bruge resultaterne i den videre håndtering af COVID-19 blandt dyr og mennesker, siger Mogens Jensen.
Sundhedsminister Magnus Heunicke oplyser, at Statens Serum Institut følger udviklingen tæt.
På nuværende tidspunkt er det stadig uafklaret, om minkene har smittet menneskene eller omvendt, siger sundhedsminister Magnus Heunicke.
Tag det roligt
Ejerne af den corona-smittede hund har nu fået besked på, at hunden skal behandles, som en hver anden corona-patient.
– Det betyder, at de og hunden skal undgå tæt kontakt til andre dyr og mennesker uden for husstanden være opmærksomme på god hygiejne, og hunden må udelukkende luftes på matriklen, siger Mogens Jensen.
Miljø- og Fødevareministeriet oplyser endvidere, at andre hunde- og kæledyrsejere ikke har grund til større bekymring, hvis de følger de samme retningslinjer, som gælder mennesker.