Af Sabina Schmidt

Forsøgsperioden med det sociale frikort stod til at udløbe ved udgangen af 2020, men et bredt politisk flertal på Christiansborg har indgået en aftale om, at frikortet kan fortsætte i endnu to år.

Det er udmøntning af reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet (SSA-reserven), som har erstattet den tidligere satspulje, der betyder, at det sociale frikort fortsætter yderligere to år.

Med et socialt frikort kan særligt socialt udsatte skattefrit tjene 20.000 kr. om året uden at blive trukket i sociale ydelser.

I alt 760 mio. kr. til initiativer, som skal gøre en forskel for udsatte mennesker, er uddelt fra SSA-reserven. Der er afsat i alt 19,8 mio. kr. til frikortet i 2021 og 2022. Derudover er der i 2023 og 2024 afsat i alt 23,5 mio. kr. til videreudvikling og videreførelse af frikortet.

-Vi har især arbejdet for en forlængelse af ordningen om socialt frikort, som giver borgere, der i dag er langt fra at få et normalt job, den bedste mulighed for at prøve kræfter med et lønnet arbejde. Vi glæder os over, at vi fandt opbakning til en forlængelse af ordningen i to år, og at alle aftalepartierne også er enige om en hensigtserklæring om, at det sociale frikort skal gøres permanent, når forsøgsperioden er overstået, siger socialordfører for Liberal Alliance, Ole Birk Olesen.

I samarbejde med fire kommuner er Cabi i øjeblikket i gang med et pilotprojekt, hvor det gennem forskellige modeller testes, hvordan frikortet kan blive en succes. Projektleder og seniorkonsulent Anette Hansen, er meget glad for frikortets forlængelse.

-Det sociale frikort kan noget helt særligt i forhold til at give vores mest udsatte medborgere en mulighed for at tjene nogle penge. Og hvad der faktisk betyder endnu mere, så får de lov til at være en del af et fællesskab på en arbejdsplads. Vi har talt med brugere af frikortet, hvor det har været lige dét skub, som har gjort, at de kunne rette op på deres tilværelse, siger hun.

Hun håber nu på, at der gennem de næste to år kommer mere fart på brugen af frikortet. Det kræver bl.a., at kommunerne prioriterer ordningen.
Bag aftalen om fordeling af reserven står regeringen, Venstre, Radikale Venstre, SF, Dansk Folkeparti, Konservative, Enhedslisten, Alternativet og Liberal Alliance.