Af Sabina Schmidt   Fotos: Lenette Højland

Det startede ud hjemme i privaten, først sådan lidt på hyggebasis med nogle pynteting og juleting der blev solgt online.

Men da det pludselig flød med nips, pynteting og julenisser på borde og bænke, og kasser var stablet meterhøjt i køkkenet, indså Camilla og Torben bag Milto-living i Kirkegade, at det nok var på tide at rykke ud af privaten og ind i et bedre egnet lokale.

I dag driver de Milto-living fra Kirkegade i Esbjerg, med et stort og spændende udvalg af pynt nips og brugskunst til hjemmet. Varerne er ofte unika, og dermed findes de kun i begrænset antal. Derfor er der også altid stor udskiftning i deres varesortiment, hvilket gør at Milto- Living er en helt ny oplevelse hver gang du besøger den.

Passionen er dog stadig julepynt, og man vil sandsynligvis møde voldsomt mange julenisser i butikken det næste stykke tid, og mon ikke de også dukker op på Facebook siden Dagens DEAL for Esbjerg og omegn, hvor Milto-Living ofte tilbyder rigtig gode deals på smukke ting til netop DIT hjem.

[smartslider3 slider=”119″]