Af Redaktionen

Halloween er en særlig højtid for alle med hang til grumme gys, uhyggelige film og vilde udklædninger. En helt ny YouGov-undersøgelse, foretaget for Fanta, viser, at flere end hver tredje syddansker forventer at fejre halloween i år. For at fejre halloween lancerer Fanta tre special limited sodavand med smagen af halloween, som kun kan opleves få steder i Danmark. Nordisk Film i Esbjerg er et af de særligt udvalgte steder, hvor man kan smage de særlige halloween-varianter, mens man nyder gyset i mørket.

Halloween har taget os syddanskere med storm. Det begyndte med lidt græskar-skæring for omkring 25 år siden den 31. oktober, men i dag kan man se lysende græskar med spidse tænder og som uhyggelige spøgelser i alle byer i hele oktober.

Halloween har vokset sig så stor, at fejringen kun overgås af jul og påske – og i år kan du forberede dig på, at se endnu flere hjem, der er pyntet op til halloween-fejring.

Ifølge en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Coca-Cola Danmarks læskedrikmærke Fanta, har flere danskere tænkt sig at fejre halloween end sidste år. 33 procent af syddanskerne forventer at fejre halloween i år, mens ’kun’ 27 procent fejrede halloween sidste år.

Særlig halloween-fejring i biografen

Halloween er lig med gyserfilm, hvis man virkelig vil skræmmes fra vid og sans! Derfor byder Nordisk Film i Esbjerg på en række gyserfilm – klassiske som nye – som vil efterlade de fleste med helt nedslidte nerver.

For at få skruet den uhyggelige stemning helt i top, præsenterer biografen tre helt særlige halloween-Fanta fra Coca-Cola med pirrende smage: Crazy Orange, Spooky Strawberry og Freaky Grape.

Nordisk Film i Esbjerg er blandt de meget få steder i Danmark, hvor man kan smage halloween-varianterne. Her kan man bestille de særlige sodavand i Coca-Cola Freestyle-maskinen, som byder på hele 117 forskellige smagsvarianter – og nu også smagen af halloween.

-Når du går i biografen hos os, så forsøger vi altid at give dig en oplevelse, du kan huske, når du går herfra. Vores Coca-Cola Freestyle sodavandsmaskine giver dig en masse muligheder for selv at mixe de smagsvarianter, du ønsker, så den passer perfekt til dagens film. I øjeblikket har vi en helt særlig halloween-drik, som passer til uhyggen i biografsalen. Vi er helt vilde med konceptet, og vi er glade for at kunne tilbyde vores gæster på en endnu større biografoplevelse, udtaler Finn Hansen, Biografchef for Nordisk Film, Esbjerg.

Hos Coca-Cola glæder man sig over succesen med Freestyle-maskinerne – og ser frem til at kunne fejre halloween med de særlige Fanta-varianter.

Vi er glade for, at vi med Coca-Cola Freestyle kan skræddersy smagsvarianter, der passer til helt særlige oplevelser. Som her i Esbjerg, hvor man kan få en helstøbt aften med gys i mørket og vores særlige Fanta-halloween-drikke. Coca-Cola Freestyle åbner for hele vores sodavand-univers, og det giver unikke og sjove oplevelser for alle, der kommer i biografen, siger Annette Spanggaard kommunikationsdirektør, Coca-Cola Danmark.