Af Redaktionen   Foto: EFA Paint/PR

De har eksisteret i mere end 130 år, og sat aftryk i mange lande. Esbjerg Farve – og Lakfabrik A/S har gjort det godt, med udviklingen på det internationale marked udgør eksporten nu 40 procent af omsætningen. Dette mangeårige eventyr har både medført succes og udfordringer. En af udfordringerne har længe været navnet. Derfor er det nu ændret til EFA Paint A/S.

Årsag?

Det tidligere navn fortæller hvem virksomheden er og hvor de kommer fra, det er sådan mange kender dem. Men problemet er, at det ofte kun er de nordiske kunder der forstår navnets betydning. For mange af de internationale under er navnet både langt og besværligt at udtale, og da man hos det tidligere Esbjerg Farve- og Lakfabrik, gerne vil være top of mind, har man nu valgt at ændre navnet.

Nu hedder virksomheden EFA Paint, der er langt nemmere at huske og udtale. Men kvaliteten og servicen er stadig den samme!