Af Lene Memborg   Kilde: Nationalt Genom Center  og Peter Løngren

Alle danskere vil nu kunne få tilbudt en DNA analyse, der vil blive gemt i et nyt gen-center.

I løbet af de næste fem år skal det offentlige sygehusvæsen læse hvert eneste bogstav i 60.000 danskeres DNA.

Dette er kun begyndelsen på en helt ny epoke, for på længere sigt er ambitionen, at borgere ved kontakt med sundhedsvæsenet vil få tilbudt en DNA-prøve, når det er relevant. Her vil den så blive analyseret, og de følsomme data vil blive forsvarligt gemt i det nye store datacenter ”National Genom Center”, der åbnede tidligere i denne måned.

Det er hensigten, at de fleste danskere vil blive tilbudt en helgenom-analyse, når de alligevel er i kontakt med sundhedsvæsenet. En helgonom-analyse er en analyse af hvert eneste bogstav i vores DNA.

Dog vil der prioriteres sådan, at de første, der får tilbuddet, er en række prioriterede patientgrupper med sjældne, genetiske sygdomme.

Personlig medicin er altså det ultimative mål. Det er medicin, der virker lige netop på dig, men som ikke nødvendigvis ville virke på en anden med samme sygdom. Derfor er dataene også alt afgørende for, at man kan videreudvikle den personlige medicin.

I 2007 kunne et stort hold internationale forskere afslutte den første rejse helt ind i et menneskes gener.

Det var et kæmpeprojekt, der havde været mange år undervejs. Men nu kendte forskerne DNA-pioner Jim Watsons samlede DNA-sekvens – også kaldet genom.

Men teknologien overhalede sig selv, og de seneste godt 10 år er det gået med lynets hast. Snart kunne forskerne læse et menneskes samlede genom på få måneder – derefter uger, dage og nu taler vi kun om timer.

Det er også blevet langt billigere. Det kostede millioner, hvis ikke milliarder tidligere at analysere gener. Men i dag er man i stand til at læse et menneskes seks milliarder bogstaver for få tusinde kroner.

Genanalyser er ikke et nyt fænomen i Danmark. Det har længe været brugt til at fastslå, om et menneske har en genetisk sygdom, der skyldes uheldige gener.

Nu vil lægerne ikke kun lede efter den specifikke sygdom, men derimod analysere hele genomet når en prøve kommer ind. Det betyder, at der vil være en stor mængde informationer lagret, så hvis en patient senere bliver ramt af en helt anden sygdom, så kan man trække de relevante informationer hurtigt uden nye prøver.

En genetisk analyse kan i dag afsløre, om du for eksempel har øget risiko for at få en psykisk lidelse eller er disponeret for en blodprop.

Men genomet kan også bruges til at vurdere, hvordan du reagerer imod bestemte typer medicin, og om du vil kunne udvikle alvorlige bivirkninger af medicinen. Med andre ord vil kendskab til generne bevirke, at vi i fremtiden ikke altid får tilbudt samme behandling for samme sygdom.

Ifølge de regler, der er lavet omkring det nye center, må de genetiske data kun bruges i sundheds systemet for eksempel til at stille en diagnose eller vælge en behandling. Derudover må det også bruges til videnskabelige og statistiske formål, hedder det.

Fakta om Nationalt Genom Center

  • Nationalt Genom Center blev vedtaget ved lov i maj 2018 og er støttet af staten,Danske Regioner og Novo Nordisk Fonden.
  • NGC blev oprettet som styrelse under Sundheds- og Ældre ministeriet den 1.maj 2019.
  • Nationalt Genom Center arbejder for at understøtte, at læger og forskere ved hjælp af viden om patienters gener og sygdommes årsager kan udvikle skræddersyet behandling.
  • En af Nationalt Genom Centers primære opgaver vil være at udføre kortlægning af patienters genomer (arvemasse).
  • Nationalt Helgenomsekventerings-center Vest er placeret på MOMA.
  • De to højt specialiserede nationale laboratorier i Øst- og Vest-danmark skal generere de store mængder data fra prøver, der analyseres.
  • En supercomputer identificerer forandringer i arvemassen. Disse forandringer fortolkes dernæst af kliniske akademikere, som videregiver svaret til den behandlingsansvarlige læge, som så har et meget præcist billede af, hvordan patienten kan behandles bedst muligt.