Af Lene Memborg

Alle skal i 14 dages karantæne, hvis de vil besøge øerne, og antallet af flyafgange beskæres nu radikalt. Tanken har sikkert også strejfet dig, for det kunne sikkert lyde fristende at søge ly på en øgruppe i Atlanterhavet, mens Covid-19 hærger resten af verden. Men budskabet fra myndighederne på Færøerne er klart: Hold jer væk!

Der er i dag 10 smittede ud af i alt 200 testede  personer på øerne. Og det tal håber man at kunne holde nede med ekstra strenge regler.

De betyder, at alle, der rejser ind i landet, skal gå i 14 dages hjemmekarantæne. Samtidig har det nationale flyselskabet, Atlantic Airways, netop lukket en række af sine ruter til blandt andet Danmark ned.

Så klar er advarslen denne weekend på flyselskabets hjemmeside. (Foto: Screenshot)