Tekst og fotos: Camilla Uth

Lone flyttede til Fanø i 1978 med et par piger fra Kerteminde Husflidshøjskole, planen var klar, de ville åbne en kreabutik, hvor de kunne sælge deres mange kreationer, og så ville de hver især giftes med en sømand, for så kunne han jo rejse ud, mens pigerne lavede det de var bedst til, nemlig husflid.

 – Planen var siden jeg var en lille pige, at jeg ville flytte til Fanø i vores sommerhus, når jeg blev voksen, og det grinede de af, de her gamle mostre som ejede sommerhuset, fortæller Lone Smilende. Men planen lykkedes, for Lone og pigerne var stålsatte, 1. maj 1978, var Lones uddannelse færdig, og sømænd var der nok af på Navigationsskolen i Nordby, så inden sommeren var ovre, havde de alle fundet sig en sømand, og derefter blev den første lille butik blev en realitet, men kun i kort tid.

-Jeg vidste at det var det jeg skulle på et eller andet tidspunkt, men jeg blev pædagog og fik så job i en børnehave, samt underviste i ungdomsskole og aftenskole i forskellige former for syning, fortæller Lone. Aftenskolen var på det tidspunkt stor på Fanø, så Lone havde 4-5 hold, hvor det var almindelig syning, tegning af mønstre og så et kreativt hold, hvor det mere handlede om patchwork og quiltning. Derudover havde Lone også hold i Sønderho, så der var nok at se til for den kreative ildsjæl. – Jeg tror, jeg underviste samtlige skolelærere dengang, afslutter hun.

I slutningen af firserne start halvfemserne startede Lone endnu engang en forretning op sammen med en pige, hun havde lært at kende på aftenskolen. – vi synes ikke at udvalget af stof var noget at råbe hurra for, så da vi sad på færgen en dag, blev vi enige om, at vi åbner da selv en butik, siger hun og fortsætter, – der gik så tre uger og så havde vi åbnet en butik, først i Mellemgaden, og så flyttede vi ned hvor Nybolig nu ligger. Veninden sprang fra på et tidspunkt, i det hun fik et fuldtidsjob. Lone fortsatte med butikken, men var i mellemtiden blevet gravid med sit første barn, og måtte ansætte en afløser.

Men butikken voksede, Lone købte huset, der nu huser restaurant Aroma med Kurt Schmidt som ejer, men inden da, fortsatte Lone succesen med at sælge stof og udvidede med børnetøj, og syede samtidig også for folk. På det tidspunkt var Lone blevet alene, og havde nu tre børn, så hun kunne ikke følge med til sy arbejdet, så hun fokuserede på børnetøj i alle afskygninger. – Det var en superfin forretning, jeg har stadigvæk kunder der hilser på mig, både tyskere og danskere, så det er lidt sjovt, griner hun.

En dedikeret ildsjæl

Lone er om nogen en ildsjæl, udover sine tre egen børn, har hun fire plejebørn, som hun har haft under vingerne i to hold, det ene hold er hun stadig mor for, for de har mistet deres egen mor. – Jeg tænker også jeg har gjort mit med at sende en flok på 7 børn i Nordby skole, og jeg tænker jeg er den, der har rekorden, griner hun.

På et tidspunkt køber hun Rindbyhus med sin nye mand, og indretter som nogle af de første på Fanø et Bed and Breakfast, som de ejede nogle år. Men da manden fik et par blodpropper, besluttede de sig for at afhænde det, og byggede derefter et nyt hus på Spelmannstoft i Nordby, hvor de boede ca. 15 år. I den periode, holdt Lone en kreativ pause, der var små plejebørn, hendes egne børn et hjem og en mand at tage sig af, så det var rigeligt for den ellers dedikerede kreasjæl. – Ikke at jeg ikke savnede det kreative, men vi skulle være hjemme begge to for at tage os af dem alle sammen, så vi fyldte dem med liv, energi og rejser, siger hun.

Efter denne periode valgte Lone at blive alene igen, hun solgte også huset efter at have boet der selv et par år, hvorefter hun køber et lille på Krogvej, – det fedeste lillebitte hus, med en garage og en gammel svinestald, som var blevet bugt til værksted, fortæller hun. Lone talte sine sparepenge sammen, for nu ville hun have et værksted, og hun vidste på daværende tidspunkt ikke om det skulle være sæbefremstilling, sølvsmykker, sy kurser eller andet, hun vidste bare, at hun havde lyst til at prøve noget nyt. – og så blev vi jo alle sammen taget med bukserne nede, da Corona kom, afslutter hun.

Fanøkluden

Under Corona pandemien, skulle vi alle bære mundbind, og Lone syede mundbind af resterne af hendes stoffer, som hun havde i overskud fra butikken, hvilke hun solgte på Facebook. – Så lå jeg en nat og kunne ikke sove, og så kom den her skøre idé, at det kunne være sjovt at lave et mundbind af et Fanøtørklæde. Så hun fandt resterne af et gammelt Fanøtørklæde, hun havde brugt til at lave en Fanødragt til hendes barnebarns Build a bear, og så var det første Fanø mundbind en realitet. Hun lavede nogle stykker, tog dem med ned til Rudbecks, Tilde Rudbeck synes, det var en god idé og inden der var gået 7 minutter, var de alle sammen solgt.

Derefter tog butikken, som vi alle kender som Fanøkluden fart, Lone som er utrolig kreativ, laver både hårbånd, butterflies, flag, flagguirlander, bånd og sløjfer, der er ingen grænser for hvad hun kan fremstille af det her ternede stof. Rundt omkring i landet bliver de kendte tern og farver fra Fanø genkendt, og flere har efterfølgende mailet til Lone og fortalt hvordan deres Fanø accessories har skabt grobund for samtaler med fremmede, der pludselig kunne huske en flig af deres barndom og den skønne lille ø Fanø, der har en tendens til at kravle ind under huden, på dem der besøger den. Lone lavede også Butterfly til den Alfred Stoye Nielsen, der sammen med Clara Mathilde Nedergaard Drikkjær deltog i Kronprins Christians 18-års fødselsdag, og selv Fanøs borgmester køber selvbinderbutterfly og slips til sig selv hos Lone, som han blandt andet har brugt på Christiansborg, så stoffet kommer vidt omkring.

De første mange ting Lone lavede, blev lavet af gamle Fanøtørklæder, og det var, som hun udtrykker det, meget grænseoverskridende at klippe i de gamle klude, men nu har hun så fået stoffet hjem i metermål, men hun sælger ikke stoffet, kun de færdige produkter.

Sortimentet

Butikken er også blevet udvidet med strikkekits, lækre sokker der følger mønstret i Fanøkludene, håndledsvarmere og grydelapper, og på tapetet er nu strikkede tørklæder. Lone sælger ikke noget der er færdigstrikket, for hun har desværre ikke nogen til at strikke for sig, men det kunne hun godt ønske sig i det efterspørgslen er stor.

Garn i god kvalitet og skønne farver, håndlavet sæbe med bivoks og Lones egne valmuefrø, kageudstikkere med Fanø motiver og de skønneste dåser beklædt med det smukkeste japanske papir i forskellige størrelser er også nogle af de ting, Lone sælger i den nu nye butik i Nordby på Hovedgaden 12 med udsigt til havnefronten og færgelejet. Dåserne er fødevaregodkendt og nogle af dem med gennemsigtige låg, så de er optimale at bruge til små lækkerier i køkkenet, hvor de samtidig kan stå og pynte fint.

Lone har også lavet et smukt vævet kunstværk, som er lidt råt i sit udtryk, men meget Fanø relateret i form af de finesser, der er vævet ind i, og mon ikke bankdirektøren i Sparekassen sætter pris på at have noget så smukt, der i den grad illustrerer Fanø hængende på sit kontor på Tinghustorvet.

Lone arbejder med sine kreative sysler, fordi hun har lyst, og ikke kan lade være, kreativiteten har været den røde tråd i hele hendes liv, og hun er dygtig både til at finde på nye tiltag samt at føre sine ideer ud i livet. Med Fanøkluden har hun fundet sin vej, hendes ting er solgt rundt omkring i hele verden, hvor de skaber glæde og genkendelse, en genkendelse man kun er i tråd med, hvis man har haft sin gang på Fanø, og stiftet bekendtskab med nogle af de skønne mennesker, der bor her, en natur, der kun findes her og badet i et Vesterhav på en kilometerlang sandstrand med de smukkeste hvide klitter og marehalm, hvor solen altid skinnede, for det gjorde den bare dengang, det er i hvert fald de barndomsminder, de fleste har med sig herfra.

Lone har et barnebarn, der kommer og hjælper hende med at klippe tingene ud, det går der mange hyggelige timer med, og det er hendes håb at butikken kan blive i familien.