Af Eva Bredahl
Organisationen Dansk Folkehjælp har gennemført en undersøgelse, som tager temperaturen på danskernes holdning til fattigdom – herunder hvad der forårsager den, og hvordan man bedst bekæmper den. Flere danskere anerkender i dag fattigdom som et samfundsproblem, faktisk peger hele 54 procent på, at Danmark bør indføre en officiel fattigdomsgrænse, mens kun 19 procent er imod. Hos Dansk Folkehjælp er det godt nyt – der er ifølge organisationen brug for større anerkendelse af fattigdom, hvis vi i fællesskab skal skabe forandringer, som kan modgå udviklingen.
Når det kommer til de danske fattigdomsstatistikker, kom 2020 rigtig godt fra start. Tilbage i januar kunne Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fortælle, at antallet af fattige i Danmark var stagneret – ganske vist på et rekordhøjt niveau. Fra 2015 til 2017 steg antallet af fattige med 50.000, men fra slutningen af 2018 til 2020 forblev tallet det samme: 250.000.
Men 2020 kom imidlertid til at stå i pandemiens tegn, og krisen fik bugt med den positive udvikling. I hvert fald hvis man ser på antallet af ansøgere til Dansk Folkehjælps sæsonbestemte hjælpepakker – Feriehjælp og Julehjælp – der begge har været rekord højt. Mere end 15.000 børnefamilier har søgt Julehjælp hos organisationen, hvilket er en ny kedelig rekord for de 14 år, hvor organisationen har givet fattige børnefamilier hjælp til jul.
En netop udarbejdet Epinion-undersøgelse peger på, at coronakrisen har påvirket danskernes syn på fattigdom: et stigende antal danskere anerkender fattigdom som et problem i Danmark – 54 procent anerkender den direkte og yderligere 39 procent anerkender denne i mindre grad. Det giver det kontroversielle spørgsmål om, hvorvidt der eksisterer fattigdom i Danmark en rekordstor opbakning.
Det er en udvikling, der akkompagneres af en tilsvarende stigning på 3 procent i antallet af danskere, der har kendskab til familier, hvor børn efter deres vurdering vokser op med fattigdom og afsavn. Den samlede procentdel her er 29 procent.
– Vores nye Epinion-undersøgelse understøtter den ganske åbenlyse teori om, at COVID-19 har forværret fattigdomssituationen i Danmark. F.eks. angiver 4,6 procent af ansøgerne til Julehjælp, at de har mistet jobbet grundet COVID-19 og nu er landet på overførelsesindkomst. Men samtidig viser undersøgelsen også, at danskerne i stigende grad er opmærksomme på fattigdom som problem, og at de – hvad næsten er endnu vigtigere – i stor stil bakker op om indførelsen af en officiel fattigdomsgrænse, udtaler generalsekretær Klaus Nørlem, og forsætter:
– Selv om 2020 har været et dystert år på mange områder, så er det således også et år, hvor vi kan konstatere, at folkestemningen omkring fattigdom har bevæget sig i den rigtige retning. Samtidig er der grund til at håbe på, at der for første gang siden nullerne, hvor man begyndte en systematisk måling af fattigdommens udvikling i Danmark, nu kommer politisk vilje til at ændre retning. Danmark befinder sig lige nu på et kedeligt og rekordhøjt niveau med 250.000 fattige i et af verdens rigeste velfærdssamfund. Der er mere en nogensinde tidligere behov for et politisk kursskifte på området, således at vi kan sikre, at langt færre børn fremadrettet skal vokse op i fattigdom.
