Af Redaktionen Foto: Poul Helt
Befolkningsfremgangen har siden 1980érne været en saga blot i Esbjerg. Det skal et nyt forsknings og Brandingsprojekt nu være med til at lave om på. To forskere fra Erhvervsakademi SydVest, har fået offentliggjort et forskningsprojekt i et af verdens førende tidsskrifter for byplanlægning, Cities.
Med udgangspunkt i netop Esbjerg giver de to forskere Christian Dragin-Jensen og Mathias Lenholdt, der er henholdsvis forsknings- og udviklingsspecialist og lektor på Erhvervsakademi SydVest i Esbjerg (EASV), et bud på, hvad der skal til for at vende et negativt by-brand til et positivt.
På EASV er rektor Henrik Larsen stolt af forskningsprojektets publicering i det anerkendte tidsskrift for byplanlægning, og kalder det for “en blåstempling af, at et lille erhvervsakademi langt ude vestpå kan levere forskning på et meget, meget højt niveau.”
I projektet har de to forskere undersøgt, hvad der skal til for at vende en kommunes og en bys negative image til et positivt, og Esbjerg er ikke mindst interessant, fordi byen trods en mere eller mindre kontinuerlig indsats stadig kæmper med et ry, som Danmarks Vilde Vesten, hvor både fiskelugt og lussinger hænger lavt over byen.
– Der har været forsket en del i byer, der har skabt et positivt brand, men meget lidt i byer, der står over for den store udfordring at vende et indgroet negativt image til et positivt, forklarer Christian Dragin-Jensen
EnergiMetropol Esbjerg er rigtig godt til at få virksomheder i tale og fortælle, hvad Esbjerg kan på erhvervsområdet, men det er ikke noget, byens, eller kommunens, borgere kan se sig selv i.
De to forskere har i deres arbejde fundet frem til fire afgørende faktorer, der kan vende en negativ udvikling og skabe et positivt by-brand:
Man er for det første nødt til at have de mennesker, der allerede bor i byen, som ambassadører for byens brand. Derfor skal de ikke alene kunne se sig selv i det, men også være med til at skabe det, men succes kræver også fokus på, at branding på by- og kommuneniveau ikke er det samme:
“Byerne i en kommune er som regel så vidt forskellige, at de ikke kan rummes i det samme brand. For Esbjerg Kommunes vedkommende er der for eksempel vidt forskellige fortællinger om Esbjerg, Ribe og Bramming, så en kommunal branding er måske en mission impossible,” konkluderer forskningsprojektet, hvor det videre anføres:
“Det er langt mere kompliceret at brande en by end en virksomhed. Under de tre hovedmålgrupper, beboere, turister og virksomheder, er der et hav af undermålgrupper. Derfor bør man arbejde med en såkaldt branded house strategy med flere sub-brands og et overordnet brand, der kan favne dem alle. Derfor er det essentielt, at by-branding, byplanlægning, visioner og politiske processer spiller sammen omkring den overordnede retning for byens udvikling, der gerne skal række langt ud over en enkelt eller to valgperioder.”
De to EASV-forskere er også blevet inviteret til at bidrage til den aktuelle brandingproces i regi af Esbjerg Kommune, og her mener de to forskere, at kampagnen vedrørende EnergiMetropol Esbjerg, som blev lanceret for 10 år siden, netop har vist sig ikke at favne borgerne.
– EnergiMetropol Esbjerg er rigtig godt til at få virksomheder i tale og fortælle, hvad Esbjerg kan på erhvervsområdet, men det er ikke noget, byens, eller kommunens, borgere kan se sig selv i, forklarer Christian Dragin-Jensen og Mathias Lenholdt.
De håber nu, at den nye brandingproces vil lykkes med at involvere borgerne, så de bliver aktive medspillere i at vende Esbjergs negative image i omverden.
