Igen i år afholdes der i Esbjerg Kulturens Døgn, og igen er Huset//Esbjerg en del af arrangementet.
Kom og oplev en masse forskellig live musik i cafeen og i kultursalen, tag et slag spil i cafeen eller bare være en del af “kulturen” i byens kultur- og studenterhus. Entréen er gratis!
Dørene åbnes på Huset kl. 16.00, til en aften med levende musik på 2 scener – 18.15-20.00 i caféen – 20.00-23.00 på den store scene.
Planen ser således ud:
Caféen
18.15-19.00 Friis/Estrup
19.15-20.00 Twins of June
——–
Stor scene
20.15-21.00 SOMEOVUS
21.15-22.00 Meltway
22.15-23.00 KILLTET
Friis-Estrup Duo er en duo, hvis musikalske univers spænder vidt mellem den intime jazzoplevelse, med
fyldig harmonik og en udtryksfuld stemme, gamle klassikere eller egne kompositioner, som tager dig med
på en rejse i det følelsesmæssige og fortællende univers.
Twins of June, består af de 22-årige tvillinger Jesper og Jonas Asmussen. Trods deres unge alder har de
allerede spillet mange koncerter, specielt i Tyskland, og har opnået pæne lyttertal på bla. Spotify. De har
her i 2019 udgivet deres først fuldlængde album ”Home”. Deres musik er en rejse gennem et følsomt, intimt
og musikalsk univers med inspiration fra bl.a. Ben Howard, Mumford & Sons, og Bon Iver. De har spillet
opvarmning til Nicklas Sahl, Marie Frank og Sylvester Larsen – alle gange på HUSET Esbjerg.
SOMEOVUS er et lokalt pop-band, der består af 19-årige Fie Busch (sanger) og Elias Danielsen (guitarist,
producer). De har efterhånden spillet en del koncerter på bl.a. Tobakken, Huset Esbjerg samt på årets Made in Esbjerg. Med deres R&B og pop vibe tager SOMEOVUS publikum med på en rejse tilbage i tiden ved at omfavne
dem med flydende 80’er keys, ørehængende guitarrytmer og en stærk, karismatisk vokal i front.
Meltway er et indie-rock band bestående af fire studerende fra Syddansk Musikkonservatorium, Mattias
Hammerstøm, Mikkel Schmidt, Thomas Brunbjerg og Magnus Bjørnsen. Bandet lægger vægt på en samlet
atmosfærisk og æterisk band lyd, der på mange måder er inspireret af dream-pop og 90’ernes introverte
shoegaze-scene. Meltways overordnede univers er dannet ud fra en overvejet brug af effekter på guitar,
bas og synthesizer, der inviterer til et dragende, drømmende og introvert lydunivers, hvor man som lytter
nemt kan forsvinde i.
Bandleader og trompetist Martin Killie’s KILLTET er et nyt og friskt bud på jazzet progrock anno 2019. Killies ambitiøse værker er unikke, vildtvoksende og rytmisk intense rejser igennem stratosfæren. Inspirationerne rækker fra Frank Zappa over Jaco Pastorius til Meshuggah.
De snævert sammenvævede stemmer udvikler sig i en fintmasket groovy heksekedel af boblende originalitet.