Af Jan Poulsen

En undersøgelse viser, at man ikke nødvendigvis skal nedlægge alle stillinger i forbindelse med grøn omstilling af udtjente olie-og gasfelter.

Dermed ser det alligevel ikke helt sort ud for 2500 arbejdspladser i olieindustrien der næppe behøver frygte at blive spildprodukter af den grønne omstilling.

Det ser nemlig ud til at en stor del af de ”sorte” job kan leve videre i grøn form, hvis man omlægger de pågældende platforme.

Man har kigget på potentialet for at fastholde arbejdspladser i olieindustrien ved i stedet at anvende de tomme olie- og gasfelter til at lagre CO2. For nuværende ansatte på Nordsøen viser resultaterne sig at være yderst positive, og det kan måske give en smule ro i maven for mange, fortæller cheføkonom i Dansk Metal Thomas Søby.

– Det er vedtaget ved lov, at Danmark skal reducere drivhusgasudledningen med 70 procent i 2030. Samtidig har man besluttet helt at stoppe med olie- og gasudvinding i Nordsøen i 2050, hvilket samlet set har medført, at en del medlemmer af Dansk Metal og andre beskæftigede på Nordsøen har set ind i en mere usikker fremtid. Derfor er det glædeligt, at det nu viser sig, at der i den grønne omstilling er stort potentiale for arbejdskraft, som rimer rigtig godt på den, der allerede i dag er beskæftiget i oliebranchen, siger Thomas Søby og påpeger, at antallet stort set svarer til det, der i dag er beskæftiget med olieproduktionen i Nordsøen.

Det store antal arbejdspladser, som ifølge undersøgelsen har potentiale for at leve videre, selv når den fossile æra forgår, er beregnet ud fra implementeringen af den såkaldte CCS-teknologi i undergrunden af Nordsøen.

CCS står for ’carbon capture and storage’ og går ud på indfangelse, transport og lagring af CO2 – i dette tilfælde i tidligere olie- og gasbrønde i Nordsøen.

Med andre ord vil man ombygge de udtjente olie- og gasfelter til CCS-anlæg, hvor udledt CO2 opsamlet fra eksempelvis industri- eller forbrændingsanlæg skal føres ned og opbevares i stedet for at udledes.

– Når CO2’en skal transporteres ud på Nordsøen og pumpes ned i undergrunden, så er det eksempelvis de populært betegnede borebisser, der skal stå for processen. Derudover er der mange af de eksisterende installationer og arbejdsopgaver, som også vil være nyttige i teknologien, siger Thomas Søby og nævner blandt andet smede, svejsere, industriteknikere og elektrikere som eksempler.

Udover de 2500 arbejdspladser, som potentielt kan bevares, anslår undersøgelsen, at flere end 500 arbejdspladser kan blive skabt, hvis man vælger at transportere CO2’en med skib. Alternativt kan den transporteres via rørledning.

Rammerne for lagringen af CO2 i den danske undergrund nåede regeringen og et bredt flertal i folketinget til enighed om i juni, men de specifikke rammer omkring fangst- og transportdelen er ikke på plads endnu. De forventes at disse behandles i løbet af efteråret.

CCS-teknologien forventes at blive en stor aftager af Danmarks fremtidige CO2-udledning. I forbindelse med folketingets vedtagelse af den danske klimalov sidste år satte man samtidig et mål om at lagre 4-8 millioner ton CO2 årligt fra 2030.

CCS er den engelske forkortelse for Carbon Capture and Storage – på dansk fangst og lagring af CO2.

Teknologien har eksisteret mere end 40 år og fungerer ved delvist at efterligne Jordens egen CO2-cyklus. Her udveksles CO2 hele tiden mellem atmosfæren, havet, undergrunden og levende organismer.

CO2 indfanges ved at filtrere røggassen fra CO2-kilden som industri eller energiproduktion. Gassen komprimeres og transporteres via en rørledning eller skib ned i undergrunden til et egnet reservoir.

For at være sikker på, at CO2’en ikke begynder at sive op igen, sørger man for nøje at udvælge reservoirer, som har overliggende lag af uigennemtrængelige bjergarter.

Danmark har derfor stort potentiale til lagring af CO2, og beregninger har vist, at undergrunden formentlig kan indeholde op til 22 milliarder ton (GT) CO2. Det svarer til mellem 500 og 1000 års samlet dansk udledning på nuværende niveau.