Af Redaktionen

Tilbage i 2017 blev en britisk kvinde meldt druknet fra et feriested i Nørre Nebel i det vestjyske.

Et mistænkeligt dødsfald i Nørre Nebel 6. juni 2017 er nu endt med, at en britisk mand er blevet anholdt i Storbritannien.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

I første omgang blev sagen henlagt, fordi der var tale om en drukneulykke på stranden.

Et mistænkeligt dødsfald i Nørre Nebel 6. juni 2017 er nu endt med, at en britisk mand er blevet anholdt i Storbritannien.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i første omgang blev sagen henlagt, fordi der var tale om en drukneulykke på stranden.

Dansk politi har siden midt 2018 haft kendskab til det engelske politis efterforskning og har bistået med forskellige efterforskningsskridt i Danmark.

-Det er det engelske politi, der har stået for efterforskningen. Den sigtede mand er ikke p.t. begæret udleveret til Danmark, oplyser politiet.

Politiet i både Danmark og England har siden efterforsket sagen. Og det har nu resulteret i, at den afdøde kvindes mand er anholdt og sigtet for at have dræbt hende, oplyser Syd og Sønderjyllands Politi.

-Kvinden og hendes mand var på ferie i Danmark. Den 6. juni 2017 kl. 14.26 fik Syd- og Sønderjyllands Politi en anmeldelse om en drukneulykke på en adresse i Nørre Nebel, nordvest for Varde,oplyser politiet.

Efter dansk politis efterforskning valgte man at henlægge sagen i december 2017, da man på det tidspunkt mente, at der var tale om en drukneulykke.

Men hos britisk politi har man også fulgt sagen. Og i midten af 2018 blev dansk politi gjort opmærksom på, at politiet i Storbritannien efterforskede sagen med den druknede kvindes mand som mistænkt.

Derpå har dansk politi hjulpet britisk politi i form af Greater Manchester Police med efterforskningen, som blev udført af det britiske politi.

Og det er den efterforskning, som nu har ledt til sigtelsen og anholdelsen af manden, lyder det fra Syd og Sønderjyllands Politi, der ikke har yderligere oplysninger i sagen og henviser til Greater Manchester Police. Der er tale om en 46-årige mand fra Sale, der i mandags kom for retten i Manchester and Salford Magistrates Court, hvor dommeren Bernard Begley udsatte sagen til onsdag, hvor han skal for Manchester Crown Court, skriver Manchester Evening News.