Af Lene Memborg   Foto: Illustration

Alle gæster blev evakueret fra svømmehallen på Vestergade i Havneby på Rømø tidligere idag.

Flere gæster er lettere tilskadekomne, og nogle af gæsterne har vejrtrækningsproblemer oplyser Sydjyllands Politi på Twitter.

Der har været sendt to ambulancer og en lægebil til svømmehallen, der behandlede de tilskadekomne.

Omkring klokken 12.40 oplyser Syd og Sønderjyllands Politi på Twitter, at to personer er kørt til tjek på sygehuset.

Kemikalieudslippet skyldes, at efter en strømafbrydelse i et spabad, forsatte det herefter med at strømme kemikalier i. Det betød, at der blev frigivet gasser og højst sandsynligt var det klor eller saltsyre, der voldte problemerne.

Der var omkring 100 gæster på stedet, da kemikalieudslippet fandt sted.

Politiet anbefaler forsat gæsterne, der efter besøget får astmalignende symptomer eller gener i luftvejene, om at søge vagtlæge.